Home Print

Skrot antivelfærds-reformen!

FOGH GÅ AF!

Fogh-regeringens anti-velfærdsreform er en krigserklæring! En krigserklæring mod de unge, mod arbejderne, mod de ældre, mod folk på overførselsindkomster – mod det store flertal af danskere.

Den er baseret på løgne om 'tikkende ældrebomber' og 'mangel på arbejdskraft', som kan matche de løgne om irakiske masseødelæggelsesvåben, som Bush og Fogh brugte for at starte den ulovlige krig mod Irak.

Der findes ingen 'ældrebombe'. Der er ingen mangel på arbejdskraft, men næsten en halv million danskere, som er sat uden for arbejdsmarkedet, men kunne gå i arbejde, hvis der var jobs til dem.

Løgnene er usle påskud for at slagte resterne af de sociale goder, som generationer af danskere har kæmpet for. Den nyliberale antivelfærdsreform rammer bredt med nedskæringer og forringelser – og gavner kun et fåtal: Overdanmark, monopolerne og de multinationale.

Derfor protesteres der overalt – på skoler, uddannelsessteder og arbejdspladser – og på gaderne over hele landet.


Vi kræver:

Pensionsalderen skal bevares
Nej til yderligere forringelser af efterlønnen
Nej til nye forringelser af dagpengene
Bevar SU'en
Praktikpladser til alle
Afskaf starthjælpen …

'VELFÆRDSREFORMEN' SKAL SKROTTES!
NEJ TIL KRIG OG SOCIAL UDPLYNDRING!


Det er skandaløst, at Socialdemokraterne og De Radikale er gået ind i forhandlingerne om et bredt nedskæringsforlig. Fogh-regeringen har ført Danmark ind på en gal kurs udadtil og indadtil, og nu må der siges Stop! Vi vil en anden vej!

Den sorte nedskæringsreform skal tages af bordet. Den sociale velfærd skal genopbygges og forbedres. Fogh-regeringens krigspolitik og alliance med Bush skal stoppes. Tropperne skal hjem! Terrorlovene og angrebene på ytringsfriheden og retten til politisk protest skal bremses. Muslimhetz, racisme og fremmedhad skal bekæmpes!

Det er ikke tid til parlamentariske forlig. Det er tid til massedemonstrationer og masseprotester. Kun omfattende aktive protester kan stoppe Fogh og hans reaktionære slæng!

Danmark har brug for en fremtid –
Danmark har brug for en anden kurs!

  Det starter med at vælte antivelfærdsreformen.
Den starter med at fjerne Fogh!

ARBEJDERPARTIET KOMMUNISTERNE
APK