Stop for al dansk deltagelse i imperialismens 'krig mod terror'
Udtalelse fra Arbejderpartiet Kommunisterne 25. februar 2007
Det er en lille sejr for den danske krigsmodstand, at Anders Fogh og hans krigsforbryderregering må trække Den danske Brigade ud af Irak. Mest er den symbolsk, for den viser at Fogh er svag og bange for den udbredte modstand.mod denne krig, der markerede sig stærkt, allerede inden den var gået i gang. Op til krigsstarten så man de største globale demonstrationer nogensinde på et enkelt døgn – og Fogh selv blev mål for militante civile ulydighedsaktioner som den symbolske malingaktion i folketinget, da han var på vej til at proklamere dansk deltagelse i en ulovlig krig.
Men selv om Fogh nu erklærer, at de danske tropper vil være ude af Irak i august og at kampsoldater ikke vender tilbage, så er det langt fra en imødekommelse af befolkningens og krigsmodstandens krav.
Når den år efter år har sat fokus på kravet 'De danske tropper hjem fra Irak' har det ikke betydet, at de danske soldater i stedet skulle sendes ud at slås for A.P. Møllers og de store olieselskabers interesser i Afghanistan. Men det er netop sådan Fogh har regnet den ud. Om kort tid vil antallet af
danske besættelsesstyrker i Afghanistan være oppe på samme niveau som hidtil i Irak. De skal være med til at imødegå den planlagte offensiv fra den afghanske modstand, som betegnes som 'Taleban', men som omfatter alle sunde elementer i det forpinte afghanske samfund, hvor krigsherrer sætter loven, opiumsvalmuerne blomstrer som aldrig før og kvindernes stilling er så usikker og utryg som ingensinde.
NATO har i Afghanistan afløst USA som den krigsførende magt – og dermed letter presset på det amerikanske militær, der er ved at bryde sammen under den uventet stærke modstand i Irak og den krævende globale anspændelse. Men modstandskampen er også i fremgang i Afghanistan, og kampen mod besættelsesstyrkerne er rå og blodig, ligesom besættelsesmagternes massakrer på 'oprører' og civile er det.
De danske soldater skal sendes fra det ene helvede til det andet.
Den danske krigsmodstand kræver derimod et fuldstændigt stop for al dansk deltagelse i USA's imperialistiske 'krig mod terror' . Den kræver et endegyldigt brud med den amerikansk ledte krigskoalition af villige imperialister og kolonialister.
Den kræver fuldstændig tilbagetrækning af alle danske tropper , styrker og materiel fra Irak, Afghanistan, Libanon, Kosova og alle andre steder hvor Danmark er med i imperialismens krige og krigsforberedelser!
Og krigsmodstanden kræver fortsat, at Fogh og hans medskyldige stilles til regnskab for deres krigsforbrydelser. Danmark må samtidig betale krigsskadeserstatninger til det irakiske folk, når besættelsesmagterne definitivt er slået og et nyt Irak skal opbygges, ligesom det principielt er ansvarlig for at erstatte alle de skader, deltagelsen i terrorkrigen har medført. Selvom Foghs og Bush's nære allierede Tony Blair er ved at være færdig som premierminister, fortsætter Fogh med at være en af Bush's nærmeste partnere i den imperialistiske terrorkrig, som blev udløst efter 11. september 2001, og som nu har varet længere end 2. verdenskrig. USA udgør sammen med det zionistiske Israel den største fare for freden i verden og er stadige krigsanstiftere i Mellemøsten.
Alle lande, som viser blot den svageste tilbøjelighed til at undvige amerikansk-israelsk diktat, er i livsfare. Hvor krigsanstifterne slår til næste gang holdes skjult. Det kan være Libanon, Syrien, Sudan eller Iran. Selv de militære vanskeligheder, disse reaktionære magter befinder sig i, afholder dem ikke fra at planlægge nye aggressioner.
Faren for et større luftangreb – måske med brug af atomvåben – mod Iran er akut, og folkene verden over vender sig imod de frække og utilslørede krigsforberedelser. Også dette er en del af den danske krigsmodstands grundlag, når den markerer sig i gaderne landet over på 4 års-dagen for starten på Irak-krigen: ANGRIB IKKE IRAN!
Den danske krigsmodstand vil stoppe de imperialistiske krige og krigsforberedelserne, indbefattet den nye rustningsspiral, som er godt i gang, og som har Danmark som en central medvirkende i det amerikanske projekt for militært eneherredømme i rummet med det såkaldte 'missilforsvar', hvor Thuleradaren indgår.
Det ville være positivt, om en sådan politik havde et bredt parlamentarisk rodfæste. Den ublandede tilfredshed med, at Fogh nu trækker de danske tropper ud af Irak og i stedet sender dem til Afghanistan, viser imidlertid, der er langt igen, før der findes noget der ligner en antiimperialistisk platform på det parlamentariske plan.
Det er en lille sejr for den danske krigsmodstand, at Anders Fogh og hans krigsforbryderregering må trække Den danske Brigade ud af Irak. Mest er den symbolsk, for den viser at Fogh er svag og bange for den udbredte modstand.mod denne krig, der markerede sig stærkt, allerede inden den var gået i gang. Op til krigsstarten så man de største globale demonstrationer nogensinde på et enkelt døgn – og Fogh selv blev mål for militante civile ulydighedsaktioner som den symbolske malingaktion i folketinget, da han var på vej til at proklamere dansk deltagelse i en ulovlig krig.