Fra i dag er storkonflikten en realitet. Danmark er i strejke. Befolkningens store flertal slutter op om de strejkende. Nu skal den gøres effektiv og vindes! Kravene er simple: Spræng regeringens fedtede lønramme! Mere i løn, flere hænder!
I dem ligger en kamp for at genoprette den offentlige sektor, der er udpint af nyliberale regeringer. I dem ligger bestræbelsen for at sikre velfærd til alle. Og i dem ligger kravet om ligeløn NU – eller sagt på en anden måde: Mandeløn til kvindefag.
’Tilbudene’ fra de benhårde offentlige arbejdsgivere på 12,5 % lønstigning over tre år, alt iberegnet, vil ikke indhente noget af lønefterslæbet i de lavtlønnede strejkefag. Det vil formentlig ikke engang sikre den nuværende realløn, der undergraves af bl.a. stærkt stigende fødevare- og energipriser. En attraktiv offentlig sektor og begyndende ligeløn kan der skydes en hvid pind efter!
Det er en kendsgerning, at stærke kræfter i samfundet, herunder de private og offentlige arbejdsgivere, regeringen og dele af folketingsoppositionen og fagtoppen, ønsker at strejken skal blive en fiasko. De hykleriske ord fra regeringen og ikke mindst Dansk Folkeparti om støtte til sosu’erne og forbedring af den offentlige sektor er blot fraser, mens de i praksis afviser alle de beretigede krav. De ønsker en ringe offentlig sektor, de ønsker at lavtlønsfag forbliver usselt aflønnede kvindefag, mens de forgylder de rigeste og sig selv.
De pampere i fagtoppen, der accepterer den fedtede lønramme, og undlader at støtte de strejkende eller direkte undergraver konflikten, hører ikke hjemme i arbejderbevægelsen. De skal hældes ud – jo før, jo bedre. Der er brug for kæmpende fagforeninger – og dér er der ingen plads til folk, der løber regeringens og nyliberalismens ærinde.
Politikerne planlægger et indgreb. Regeringen, Dansk Folkeparti, Ny Alliance, De Radikale og Socialdemokraterne er allerede bag lukkede døre i fuld gang med at forberede en kniv i ryggen på de strejkende. Hvis det bliver en realitet, vil det endnu engang vise, atr konfliktretten og ’den danske model’ ikke eksisterer, når den for alvor tages i anvendelse.