Vi i Arbejderpartiet Kommunisterne håber, at I alle er kommet godt ind i det nye år. Og vi håber at I alle kan holdet skindet på næsen gennem 2010, et år som efter vores analyse vil medføre en uddybning af den økonomiske krise, stigning i arbejdsløsheden, en mere underprioriteret offentlig sektor, (flere penge til bankerne...) mv.
Vi vil godt benytte årsskiftet til markere vores glæde over igennem det forgangne år at have stået side om side med jer i klassekampens mange og forskellige spørgsmål.
For at nævne enkelte, så startede 2009 med Israels bombninger og invasion af Gaza. En invasion hvor Israel blev taget i ufine metoder (som om deres krig ikke er en lang forbrydelse...), men her et år efter er der ingen konsekvenser, ingen der længere bemærker noget om den invasion, som Gaza stadig bløder fra og den fortsatte blokade fra Israel, der gør at Gaza ikke kan få forsyninger til at forbinde sine sår. På samme måde startede vores år i Frit Palæstinas tegn, i krigsmodstandens brede bevægelse, på gaden.
Obama derimod startede året tavs... Hans tale om CHANGE var allerede forstummet i januar måned, da de israelske bombefly og tanks gav ild. Det er med disse lig i lasten samt garantier for flere lig, fortsættelsen af Irak og Afghanistan-krigene, en ny krigsfront i Pakistan og en 'forlænget tidsfrist' af lukningen af Guantanamo mv, at Nobels fredspris blev givet til Obama. Vores vurdering har fra starten af været, at Obama hele tiden har været en charme-offensiv fra monopolkapitalen vendt mod arbejderklassen, og aldrig en real-politisk offensiv den anden vej rundt.
Vi afholdt i 2009 vores 4 kongres, som markerede et generationsskifte i APK, og en kongres som lagde en linje ud for vores parti, og for den vifte af forskellige bevægelser og organisationer, der eksisterer eller opstår i opposition til den af regeringen førte politik, eller i opposition til systemet som helhed.
"For en fælles front - mod kriserne, mod krigene og mod reaktionen!" -var opråbet fra vores 4 kongres. Vi har siden set kriserne, krigene og reaktionen påvirke, og gensidigt betinge hinanden i en sort kapitalistisk spiral som reaktioner på hinanden, og som reaktion på folkenes modstand imod dem. Vi har gjort, hvad vi kunne for at samle til en fælles modstand, en enhed, ligesom vi har gjort vores bedste for at styrke de enkelte bevægelser, der gennem året er opstået eller opblomstret på ny, fordi de med deres aktualitet på skift har været den forreste vogn i klassekampens tog.
I Irland fik den europæiske unions massive offensiv - en forbeholds-model a la Danmarks fra 1993, splittelse af EU-modstanden, og skræmmekampagne i befolkningen - i anden omgang Irland til at stemme ja til Lissabon. Vi er i APK ikke i tvivl om at EUs ledere i tilfælde af et nej, nok skulle have kringlet en model ud af ærmet, som de gjorde efter Frankrig og Holland stemte NO!, og at modellen ville blive at der så ikke skulle stemmes... men vi vil alligevel bemærke det tragikomiske i at Irlands ”anden omgangs og forbeholds-ja” til Lissabon officielt betyder resten af (hele) EUs ja til Lissabon.
Vi stod side om side med Folkebevægelsen mod EU da det flotte (parlaments)valgresultat blev opnået i juni, et resultat der er bemærkelsesværdigt på et europæiske plan, og viser at vejen frem er en konsekvent og tydelig linje "Nej til EU!" "Ud af EU!"- og at JuniBevægelsens 'EU-skeptiske' vej fører væk fra folket, og fører folk væk fra EU-modstanden.
Kirkeasyls arbejde for irakerne i Brorsonskirken er bemærkelsesværdigt, og statens samlede repression af irakere og aktivister er forargeligt, noget svineri! Et væld af folketings-politikere i defensiven henviste gang på gang til landets love, love der ikke på nogen måde betingede at irakerne skulle udsendes, love der (indenfor systemets rammer) kun kan ændres af de selvsamme politikere der henviser til … Politi-talsmænd i defensiven efter knippelsuppe-folkekøkkenet den nat da kirken blev ryddet, henviste i stedet til pragmatisme, og opgaver der skulle løses, og ville nødigt snakke konkret lovgivning om anvendelse af magtmidler. (Hr. be-tjener! Er der noget salt til knippelsuppen? - Nej, men du kan få lidt peberspray...)
Kirkeasyl var et initiativ der for første gang i mange år samlede en bevægelse i mod racistiske lovgivning, en længe savnet modoffensiv mod fremmedhad og racistisk demagogi. I APK tager vi med harme afstand fra udvisningerne såvel som udsmidningerne.
Vi kunne nævne mange ting fra året der er gået. Jer der har fulgt med i Kommunistisk Politik/www.kpnet.dk ved, at APK har haft fokus på mange ting i årets løb. Kuppet mod Zelaya, underbetalingen af øst-arbejdere med løn-dumpning i DK til følge, danske politikeres intensiverede krigsførelse, Fogh som NATO-krigsgeneral, listen er lang, men vi vil afrunde dette brev, som året blev det, med klimaaktivismens tydelige aftryk og dens opfordring til "System change! - Not Climate change!"
Selve COP15 var der allerede brugt flere ord og mere spalteplads på, end det fortjente, måneder før topmødet gik i gang. afholdtes. 'Lømmelpakken' og dens konsekvenser fyldte derimod ikke meget i de borgerlige aviser. Den blev ’'som lovet' fra politikerhold taget i brug under klima-topmødet, og det er en lovpakke, som vi i APK garanterer jer ikke vil blive afskaffet igen uden massivt pres nedefra, uanset hvilken regeringskoalition som er ved magten. Klimaaktivismen, ikke mindst i og omkring Climate Justice Action, opnåede trods lømmelpakke og massiv repression at sætte en dagsorden i København og internationalt, hvor nyhederne om de mange aktiviteter i gaderne blev transmitteret. Hvad der var gennemgående i protesterne: At det er selve det kapitalistiske system, der skal skiftes ud - blev selvsagt undertrykt i de borgerlige medier. Den antikapitalistiske klimabevægelses forudsigelse om, at statslederne og firmaernes COP15 ikke ville kaste noget som helst af sig, andet end ord, delte vi hele vejen igennem i APK - lige som vi var med på gaden, med til samlingerne af de progressive, med der hvor forandringerne virkelig skabes i VORES fælles verden.
Vi er sikre på at år 2010 bliver et år med intensiveret modstand mod kriserne, mod krigene og mod reaktionen, en modstand der med sine mange forskellige udtryk voksede sig stærkere igennem 2009.
Vi glæder os til at møde jer alle igen i år, på gaden, til møder og debatter, i den fælles kamp for socialisme!
Vi vil også opfordre jer alle til at støtte op omkring Arbejderpartiet Kommunisterne, og at de, der står tæt på os slutter op i partiets rækker, i arbejderklassens parti, i det kommunistiske parti, i APK.
Vi i Arbejderpartiet Kommunisterne håber, at I alle er kommet godt ind i det nye år. Og vi håber at I alle kan holdet skindet på næsen gennem 2010, et år som efter vores analyse vil medføre en uddybning af den økonomiske krise, stigning i arbejdsløsheden, en mere underprioriteret offentlig sektor, (flere penge til bankerne...) mv.