Udtalelse fra Arbejderpartiet Kommunisterne
Danmark har overtaget formandskabet for EU eller Den Europæiske Union, som fællesskabet kalder sig ved festlige lejligheder. Nu er det snart længe siden at festen er forbi, og unionens økonomiske og politiske krise står øverst på det danske formandskabs dagsorden.
Det er sandhedens time for unionen, som grundlæggende er en fejlkonstruktion, og for dens anden store fejlkonstruktion, euroen.
EU-projektets krise er den største nogensinde. Den udspilles på baggrund af en økonomiske krise, som er den værste siden 2. verdenskrig, og har sat hele EU's eksistens på prøve.
Derfor vil det blive kaldt en succes, hvis det blot lykkedes for det danske formandskab at undgå et åbent sammenbrud og holde nødtørftigt sammen på de 27 medlemslande, selv om ’euro-krisen’ ikke er det danske formandskabs, men EU-præsidenten Van Rompuys bord.
Spørgsmålet er blot om ikke EUs sammenbrud ville være det bedste, der kunne ske for de europæiske befolkninger. Hvad gavn har den almindelige befolkning eller den arbejdsløse ungdom i Spanien, Irland og Grækenland, eller for den sags skyld Danmark, haft af EU?
De store lande og hovedaktørerne i opbygningen af den politiske union, Tyskland og Frankrig, er på den anden side fast besluttet på at krisen skal udnyttes til at gennemtrumfe en centralisering af kontrollen over medlemslandenes politik og til at opbygge eurostaten.
EU skal ifølge deres logik bestemme over dagpenge og pensioner. Det vigtigste er at betale bankernes gæld, før der er råd til børnehaven. EU skal også bestemme at der skal være lave skatter (for de rige), og at udannelser og hospitaler skal privatiseres, og der skal betales ved kasse ét, før der er adgang. De arbejdende dikteres reallønsfald, det store flertal nedskæringer.
Det er bankmændenes, monopolisternes og spekulanternes paradis, men for arbejdere og unge i alle lande er EU helvede.
Men det egentlige projekt for at redde den kriseramte euro er den hurtigst mulige egentlige statsdannelse: Euro-staten. Der er ikke brug for de europæiske nationalstater mere. For at redde drømmen om EU som global stormagt skal den politiske union fremrykkes og alle protester sættes til side.
I virkeligheden har historien allerede afsagt sin dom over euroens levedygtighed. Den er i sin nuværende form reelt allerede brudt sammen - som møntunioner og valutaalliancer har gjort det talrige gange før.
Men det er ikke de enkelte landes forskellige nationale tilgang, der er årsagen til den økonomiske krise, eurokrisen eller gældsproblemerne. Tværtimod er netop EU og den fælles mønt direkte og indirekte med til at forstærke kapitalismens økonomiske udsving, fra spekulationsbobler til depression. Fordi demokratiet og mulighederne for at agerer og handle bliver sat ud af kraft.
Som da EU satte regeringsledere i Grækenland og Italien fra bestillingen. De stærke lande satte svagere lande under administration med en politik dikteret af bankdirektører.
Det viste EU's sande ansigt. Ikke som fremskridtes og fredens projekt, men et ansigt forstenet med den magtens arrogance der kendetegner et imperium hvor kolonierne og vasalstaterne ikke betaler tiende til tiden. Og befolkningerne må trælle for at overleve uden rettigheder og fremtid.
Vi siger klart til Helle Thorning-Schmidt og hendes regering:
Brug ikke det danske formandskab til at støtte planerne om udbygning af euro og eurostat, som danskerne tre gange klart har sagt nej til!
Forsøg ikke at tilknytte Danmark til euro- eller euro+pagt eller andre skridt mod den politiske union. Forsøg ikke at fifle med forbeholdene!
Og til arbejderne, de unge, det store flertal imod euro og eurostat siger vi:
Gå med på gaden mod eurostaten og euro’ens nedskæringsdiktater, som forkrøbler livet for arbejderne og ungdommen i hele EU. Vis det danske formandskab og de EU-begejstrede politikere, at danskerne vil have en anden vej end unionen!
1. januar 2012
ARBEJDERPARTIET KOMMUNISTERNE