Det kapitalistiske Danmark i
imperialismens verdensorden

Klassesamfundet Danmark

Danmark er et klassesamfund. Det er delt i to klasser: arbejderklassen og kapitalistklassen, proletariatet og borgerskabet (undertrykte og undertrykkere).
Kapitalisterne er kendetegnet ved, at de ejer produktionsmidlerne, dvs. fabrikker, virksomheder, jord m.m. De skal bruge arbejdere til at arbejde på virksomheden, stå ved maskinerne og foretage manuelt, fysisk arbejde. De skal bruge arbejdere til at fragte varerne fra et sted til et andet. Der skal bruges arbejdere til at sidde ved supermarkedernes kasser og til at fylde op på hylderne.
Arbejderne er kendetegnet ved, at de ikke ejer andet end deres arbejdskraft, som de er nødt til at sælge for overhovedet at holde sig selv og familien i live. Arbejderklassen i det danske samfund er en udbyttet klasse. En arbejder bliver ikke betalt fuldt ud for sit arbejde. Det ekstra arbejde, som arbejderen altså udfører gratis, scorer kapitalisterne som profit.
Der er altså tale om, at kapitalisterne uden at arbejde "tjener" penge, fordi de tilraner sig frugten af arbejdernes arbejde.
Arbejderen har interesse i at få en ordentlig løn og ordentlige leveforhold, og kapitalisten har interesse i at få en så stor profit som overhovedet muligt. Denne modsætning er en af grundene til, at de to klasser ligger i evig strid med hinanden, i klassekamp. Sådan var det for hundrede år siden, og det har ikke ændret sig i dag.
Imellem de to hovedklasser ligger der forskellige mellemlag; de intellektuelle og småborgerne.
Småborgerne er selvstændige erhvervsdrivende, fx små håndværkere.
Det er kapitalisterne, der har magten i det kapitalistiske samfund, og for at sikre deres fortsatte herredømme og nedkæmpe arbejdernes uundgåelige modstand, har de opbygget statsapparatet.