Tale til pædagogikkens bisættelse

Af Lars Grenaa

Afslutningstalen holdt af Lars Grenaa for PLS - Pædagogstuderendes LandsSammenslutning - ved undervisningsministeriet på aktionsdagen den 29. november 2005 - Billedserie nederst

Fotos: Fremad

Kære medstuderende, kollegaer og andre venner af pædagogikken.

Det er en stor dag i dag. Det er dejligt og det varmer om hjertet at se så mange der er mødt frem for at vise deres tro på og ære for en retfærdig og solidarisk pædagogik.

Fra hele landet og fra alle grene af den pædagogiske verden er vi her i dag for at fortælle den danske befolkning og de danske politikere at det pædagogiske udviklingsarbejde vi hver dag udfører har trange kår.

Men vi viser også i dag at vi ikke har i sinde at opgive vores pædagogiske og sociale idealer, bare fordi Bertel Haarder og resten af den borgerlige regering ønsker at vi skal være maskiner der opdrætter robotter til det danske arbejdsmarked.

Vi er mennesker og vi arbejder med mennesker. Vi ønsker en solidarisk og socialt retfærdig verden, fordi vi som mennesker tror på, og som pædagoger ved, at alle mennesker har brug for nogle gode sociale forhold at udvikle sig og leve i.

Vi ønsker at ære og kæmpe for vores pædagogiske idealer, fordi vi hver dag med vores egne øjne kan se hvordan ensretning og dårlige forhold på uddannelsen fører til at vi ikke får mulighed for at blive hele pædagoger og dermed hele mennesker. Fordi vi hver dag med vores egne øjne kan se hvordan stress, nedskæringer og dårlige normeringer gør at vores brugere, børn såvel som voksne, ikke får mulighed for at blive hele mennesker.

Vi oplever dagligt at den sociale skævvridning af Danmark som Anders Foghs nyliberale regering står i spidsen for, ikke sikrer de nødvendige rammer for menneskelig udvikling - og dermed svigter mange af vores medmennesker.

Om det er gennem omdannelsen af børnehaven til en førskole, om det er gennem årlige og smertefulde nedskæringer på det pædagogiske arbejdsområde eller om det er gennem forringelser af hele uddannelsessystemet, så er dagsordenen den samme - et Danmark opdelt i eliten og resten af befolkningen.

Erhvervslivet, og dermed regeringen, ønsker at målrette det pædagogiske arbejde til arbejdsmarkedets behov. Derfor indfører de læreplaner, læseplaner, tests og redefinerer de hidtidige pædagogiske idealer, så vores børn ikke spilder tiden med at lege. Så vores kære små allerede i en tidlig alder lærer at livet er en konkurrence og at der er vindere og tabere - og så de kan vænne sig til at de sociale goder staten stiller til rådighed er til salg - og at kvaliteten af disse goder afhænger af størrelsen på vores pengepung.

De ønsker og er godt i gang med at gøre vores pædagogiske institutioner til virksomheder og dermed til genstand for profit. For hvorfor kan private virksomheder ikke lige så godt opdrage vores børn tænker de. For dem er pædagogik kun redskaber og viden og ikke en ide om lige muligheder og rettigheder til alle.

For dem er pædagogikken et værktøj til at skabe individer der kan indtræde i produktionen og udføre et arbejde for en arbejdsgiver.

Derfor kan en privat virksomhed som McDonalds, med deres profitorienterede menneskesyn, lige så godt drive børnehaver hvor børnene allerede fra starten af lærer hvordan livet er i McVerden.

Den sociale ulighed, som Anders Fogh på trods af at han påstår det modsatte, stadig er stor tilhænger af, vil blive øget betydeligt når daginstitutionerne bliver privatiseret. For så bliver der endnu større forskel på kvaliteten af dem. De rige vil til den tid kunne købe sig til gode normeringer og gode forhold i daginstitutionerne, mens det store flertal af den danske befolkning er henvist til at leve i et Mcdonalds discount helvede!

Og ifølge regeringen, kan McDonalds også lige så godt drive et Happy Meal - Mcseminarium hvor Mcpædagoger bliver undervist i Mcpædagogik, og hvor de kreative fag består af forskellige måder at afholde en børnefødselsdag på. Og hvor teoriundervisningen er en grundig indføring i menneskesynet bag filosofien om "Månedens Medarbejder".

Bertel er tilbage på sit gamle kontor. Efter at have udfyldt sin rolle som udvisningsminister, er regeringens strammer nummer et, tilbage på uddannelsesområdet - og han har ikke ændret sit menneskesyn siden sidst.

Sorte Bertel kaldte man ham i 80'erne hvor han hærgede det danske uddannelsessystem og skar ned hvor han kunne. Og Sorte Bertel kalder vi ham stadig - for hans dagsorden er stadig kulsort og middelalderlig.

Sorte Bertel ønsker ikke bare at forringe den pædagoguddannelse han selv har skabt, han ønsker også at privatisere hele vores uddannelsessystem. Og især er han optaget af at omdanne uddannelserne så de tilgodeser eliten, ligesom resten af samfundet.

I globaliseringen og den hellige konkurrences navn, vil regeringen, med Bertel i spidsen, lave elitebørnehaver, eliteuddannelser og dermed elitemennesker.

Og de kan ikke se det uretfærdige og asociale i deres ideer - for der er jo frit valg eller frit fald.

Men selvom det er en kold tid, både menneskeligt og vejrmæssigt, og selvom regeringen er i gang med at begrave de pædagogiske idealer, så er vi her alligevel. Fortvivlede er vi ja - men opgivende er vi ikke.

Og i skal ikke gå herfra fortvivlede, for pædagogikken er ikke død. Pædagogikken er ikke en person man kan myrde og begrave - pædagogikken er ideer og ideer kan man ikke slå ihjel.

Lad os derfor gå herfra i godt humør og med kampvilje, for i dag har vi netop vist at ideerne lever videre.

Lad os også vise Fogh og Bertel at ideerne lever videre i os, og ære pædagogikken ved at holde mindet om den i live.

Vi må holde den sociale retfærdigheds og solidaritetens fane højt og dermed tage vores samfundsmæssige rolle seriøst. Vi gør i dag vores pædagogiske idealer levende og ansvarlige og kræver ordentlige forhold for alle - ikke kun for eliten. Og det skal vi være stolte af og glade for.

I PLS vil vi kæmpe videre - i dag er kun startskuddet - og vi håber at I vil kæmpe sammen med os.

Tak for ordet.

- End -