
Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer
Den Internationale Konference af Marxistiske Leninistiske Partier og Organisationer (IKMLPO) har afviklet sin 13. samling i november 2007
Den 13. plenarforsamling i den Internationale Konference af Marxistiske Leninistiske Partier og Organisationer (IKMLPO) blev succesrigt afholdt i Europa i november 2007, og bekræftede dermed sin betydning for verdens folk, de demokratiske kræfter, de progressive og revolutionære.
Konferencen afvikledes i en atmosfære af revolutionær gå-på-mod og entusiasme. Koordinationskomiteens rapport, der fremlagde aktiviterne, som var gennemført siden den sidste konference (i 2006, KP) blev enstemmigt godkendt af de kommunistiske partier og organisationer. Særligt fremhævedes markeringerne af 90-året for Oktoberrevolutionen, hvor konferencens udtalelse ’Den Store Oktoberrevolution 90 år’ blev offentliggjort på spansk, engelsk, russisk, fransk, italiensk, tyrkisk, portugisisk, tysk, græsk, baskisk, catalansk, gælisk og en række andre sprog.
Ligeledes var der i forbindelse med fejringen af Oktoberrevolutionen udarbejdet en særudgave – nr. 15 - af konferencens teoretiske tidsskrift ’Enhed og Kamp’ (eng. ’Unity and Struggle’), som er publiceret på adskillige sprog. Konferencens organisationer gennemførte en række forskelligartede markeringer – festmøder, seminarer, konferencer, massemanifestationer, TV- og radioudsendelser o.s.v.
Konferencens 13. plenum havde også spørgsmålet om socialisme på dagsordenen – i en grundig første drøftelse, som vil blive fortsat gennem yderligere studier og diskussioner i hver enkelt organisation og på det næste plenarmøde. Det blev anbefalet, at der udarbejdes skriftlige bidrag til denne diskussion, som videresendes til Koordinationskomiteen.
Det blev understreget, at studiet og analysen af dette emne skal kædes sammen med verdens arbejderes og folkenes kamp mod borgerskabet og imperialismen – og at den teoretiske kamp direkte indgår i kampen mod det reaktionære borgerskab og dets teorier til skønmaling af kapitalismen.
Det 13. plenarmøde vedtog en række resolutioner, blandt andet
1) en udtalelse om Pakistan som fordømmer statens undtagelsestilstand og undertrykkelse af folket.
2) om Iran, hvor den tages afstand fra imperialismens og zionismens aggressionsforberedelser imod dette land
3) en udtalelse om Kurdistan, hvor det kurdiske folks ret til selvbestemmelse slås fast
4) en resolution imod ’reformtraktaten’ for Den Europæiske Union, som igen vil gøre den til en supermagt
5) en resolution, som fordømmer genoplivningen af racisme og fremmedhad i Europa og udtrykker solidaritet med immigranter.
Herudover blev der godkendt forskellige aktiviteter i løbet af 2008 som bl.a. omfatter:
Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer
ICMLPO
http://www.apk2000.dk/ikmlpo/ikmlpo.htm
- End -