Home Print

Udtalelser om Pakistan, Iran og det kurdiske spørgsmål

Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer
November 2007


Om undtagelsestilstanden i Pakistan

General Pervez Musharraf, som tog magten ved et militærkup, erklærede 3. november undtagelsestilstand efter selv at have erklæret sig som præsident i landet. Dermed fjerner den forfatningsmæssige indpakning, som har tjent til at dække over militærregimet.

Efter undtagelsestilstandens indførelse er tusinder af fagforeningsfolk, studenter, menneskeretsforkæmpere og oppositionsledere blevet arresteret. Der har været mange sårede i sammenstød med politiet.

I Pakistan har militærregimet i 9 år trampet på de grundlæggende rettigheder og politisk frihed.

Den Internationale Konference af Marxistiske Leninistiske Partier og Organisationer IKMLPO ser med alvor på de seneste udviklinger i Pakistan og fordømmer undtagelsestilstanden, som vender sig imod flertallet af befolkningen og dens bestræbelser.
IKMLPO støtter det pakistanske folk i deres kamp imod militærregimet og kræver ophævelse af undtagelsestilstanden og andre undertrykkende foranstaltninger.

 

Om aggressionstruslen mod Iran

Konferencen vender sig imod truslerne om intervention og besættelse af Iran. Den amerikanske imperialisme har øget sit pres i forsøget på at virkeliggøre dets planer om overtagelse af Irans oliefelter og om at sikre sig kontrol over Den Persiske Golf.
USA forsøger at styrke sin førerposition i konkurrencen med andre imperialistkræfter og blokke, ligesom det søger at fremme sine strategiske positioner i forhold til dets ’Store Mellemøsten-Projekt”
Den amerikanske imperialisme søger at skabe baggrund for et militært angreb på Iran for at smadre landet og gøre det til en koloni, som den har gjort med Afghanistan og Irak.

Folkene i Iran og fredskræfterne i verden lader sig ikke bedrage af USA-imperialismens løgne og propaganda om demokrati, og vil gå til modstand i tilfælde af en aggression.
Mens IKMLPO fordømmer den amerikanske imperialismes og zionismens aggressive planer imod Iran, udtrykker vi vores fuldstændige solidaritet med den anti-imperialistiske modstandskamp i regionen.

 

Om Tyrkiet og det kurdiske spørgsmål

I nogen tid har Tyrkiet gennemført forberedelser til invasion og militære operationer imod Nordirak (Autonom region i Kurdistan). I den senere tid er truslerne og afpresningen øget gennem konkrete invasionsforberedelser. Det reelle indhold i en sådan mulig intervention - som af den tyrkiske regering fremstilles som den eneste mulige måde at stoppe for ’terrortruslen’ - er at bremse det kurdiske folks kamp for frihed og ret til selvbestemmelse..

Tyrkiet er et land af stor strategisk betydning i regionen og med betydelig militær styrke, og det handler drevet frem af imperialistiske ambitioner. Den tyrkiske reaktion, som samarbejder med den amerikanske imperialisme, opretholder sin holdning om ikke at anerkende det kurdiske folks rettigheder.

Det kurdiske spørgsmål er et politisk problem om selvbestemmelse for et folk, der historisk er blevet opsplittet blandt en række lande i regionen.
Løsningen på dette spørgsmål er ikke militær – der må findes en politisk løsning på basis af anerkendelse af lige rettigheder for folkene.

Den internationale konference af Marxistisk Leninistiske Partier og Organisationer fordømmer de reaktionære tyrkiske kræfters interventions-aktiviteter og udtrykker fuld solidaritet med det kurdiske folks kamp for frihed.

Amerikanske imperialister! Forsvind ud af besættelseszonen!
Længe leve broderskabet og solidariteten mellem folkene!

- End -