Den 14. plenarforsamling i Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer er blevet afholdt i Den Dominikanske Republik i november 2008Den 14. plenarforsamling i Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer er blevet afholdt i Den Dominikanske Republik i november 2008
I en kammeratlig og åben atmosfære blev det revolutionære arbejde udviklet og mødet nåede frem til vigtige konklusioner og udtalelser. Kapitalismens og imperialismens nuværende krise stod i centrum for diskussionerne.
Partierne og organisationerne gav udtryk for deres holdning til disse spørgsmål og udvekslede synspunkter. Konferencen afsluttedes med at konstatere, at der eksisterer en høj grad af enighed i analysen af krisen, samtidig med at den bemærkede sig nogle forskelle i vurderingerne i forhold til nogle sekundære problemstillinger.
For vores partier står det klart, at omfanget og dybden af krisen vil være langvarig, og at monopolernes og imperialisternes indsats for hurtigt at løse krisen og sikre deres profitter vil kræve megen tid og store ressourcer.
Vi fastslår at krisen rammer arbejderne og folkene hårdt, men at den samtidig skaber gunstigere betingelser for arbejdernes, bøndernes og ungdommens organisering og kamp. Den udgør en ny udfordring for de proletariske revolutionære, som må arbejde hårdt for at udnytte de betingelser, der skabes af krisen for at fremme den revolutionære proces.
Konferencen vedtog en udtalelse om krisen, der må udmøntes i kampen mod dens følgevirkninger.
Konferencen viede en del af sit arbejde til at analysere vore partiers erfaringer med organiseringen af ungdommen i revolutionært perspektiv. Vores partier er aktivt engageret i arbejdet med at organisere og vinde store dele af arbejderklassens og den arbejdende befolknings unge for revolutionen.
Overfor borgerskabets og den internationale imperialismes modoffensiv, og de reformistiske socialdemokraters indflydelse, har vi en opgave i at afsløre disse og trænge dem tilbage med revolutionære holdninger.
Vi glæder os over vore broderpartiers kongresser i Mexico, Brasilien og Tyrkiet.
Som status kunne Konferencens Koordinationskomité (KOKO) og partierne notere betydelige fremskridt, både ideologisk, politisk og organisatorisk. Som følge af vore partiers internationalistiske karakter blev behovet for samarbejde og gensidig støtte, forpligtelser, ansvar og rettigheder i forhold til Konferencen understreget.
Udtalelse om kapitalismens nuværende krise i dens imperialistiske fase
Efter de tragiske begivenheder, der indtraf med sammenbruddet for landene i den tidligere socialistiske blok i Østeuropa, anført af Sovjetunionen, og med Berlin-murens fald, var der ingen ende på sejrssangene fra imperialismen og reaktionens talsmænd, og der blev afholdt nye dødsmesser over marxismen, mens revolutionen blev erklæret at være en saga blot, og at menneskeheden havde nået til "historiens afslutning” - at kapitalismen var i stand til leve videre og udvikle sig uden problemer, som den endegyldige samfundsorden.
Man skulle ikke vente længe, før det grundlæggende falske i hele denne forvirring og gale forkyndelse lå sønderskudt på jorden. Systemets egen dynamik borger for borgerskabets gravlæggelse.
Fra selvsamme moment brød kriser og konflikter ud med uformindsket styrke: 1993, 1997, 2001, 2003 ledsaget af stagnationen i den europæiske og japanske økonomi. Det har ført til den nuværende krise som er et resultat af alle de tidligere akkumulerede problemer.
De samme borgerlige økonomer har erkendt, at den nuværende krise kan sammenlignes med den, der brød ud i 1929. Et aspekt af denne krise, som delvis adskiller den fra tidligere kriser, er, at den har udviklet sig i USA og herfra breder sig til alle dele af verden.
Det er en stor krise, som i første omgang kom til udtryk i handel og finans, men krisen har sin oprindelse i den produktive økonomi. Det er en overproduktionskrise, idet der akkumuleres store lagre af varer, som ikke kan afsættes på grund mangelen på købekraft hos arbejderklassen og den arbejdende befolkning i almindelighed, der i ekstrem grad begrænser anskaffelsen af forbrugsvarer og tjenesteydelser, som det kapitalistiske system og imperialismen så anarkistisk producerer.
På kort tid har vi har set negativ vækst i den amerikanske økonomi, i England, i Tyskland og i andre økonomien, indbefattet i industriproduktionen.
Alt dette mindsker chancerne for at kapitalismen kan afbøde virkningerne af denne krise, som den gjorde tidligere. I 2001 var imperialismen i stand til midlertidigt at løse krisen med finansielle foranstaltninger, som i dag ikke er mulige.
Vi fastslår, at krisen vil blive langvarig og vil blive uddybet; intet land står uden for dens konsekvenser, på trods af eventuelle kortsigtede udviklinger.
Denne krise skyldes intensiveringen af de uløselige modsætninger i kapitalismen: anarkiet i produktionen, hovedsagelig kendetegnet ved konkurrence og den stigende samfundsmæssige produktion og ved den private tilegnelse af rigdommene. Denne krise demonstrerer den neoliberale politiks fallit.
Denne krise omfatter boligkrisen, energikrisen, fødevarekrisen og miljøkrisen, der allesammen bidrager til dens uddybning.
Økonomiske, politiske og sociale konsekvenser
Monopolerne forsøger at kaste krisens byrder over på arbejderne i alle lande , på folkene og de afhængige lande. De grundlæggende modsætninger (kapital vs.arbejde, imperialisme vs. folkene, og mellem monopolerne og imperialistmagterne indbyrdes) i det kapitalistiske system selv og dets imperialistiske aggressioner bliver i stigende grad uddybet.
Trods betydelig økonomisk støtte fra offentlige midler i de imperialistiske stater er storbanker og finanscentrer bankerot, lukning af store og mellemstore industrivirksomheder en realitet, og samtidig forekommer fusioner af banker og nye virksomheder til gavn for nogle få monopolister på andres bekostning. Krisen rammer arbejderne hårdt: hundredtusinder af arbejdere bliver smidt på gaden i alle lande, i USA alene er der i år blevet fyret mere end 2 millioner arbejdere, mens der sker lønnedgang og tilkæmpede sociale rettigheder beskæres.
Krisen viser endnu engang, at udvikling og sociale fremskridt for folkene under kapitalismen ikke er mulig, og den viser også, at arbejderklassens og folkenes befrielse kun kan opnås ved revolution og socialisme.
Om kampen som helhed
Som marxistisk-leninistiske kommunister erklærer vi vores totale afvisning af de ansvarlige, der tjener på og er årsag til krisen, imperialisterne og monopolisterne, de fleste amerikanske.
Vi fordømmer den politik der forsøger at overføre krisen til arbejderne, og på grund af dens konsekvenser kæmper vi for at lade monopolerne og de rige betale.
Vi opfordrer arbejderne til at danne en bre
d front mod fyringer og beskæringer af tilkæmpede sociale og faglige rettigheder. Vi kræver højere løn.
Det er nødvendigt at opnå en stor enhed blandt folkene imod imperialismen imod betaling af udlandsgælden og privatisering af centrale offentlige tjenester.
Vi opfordrer til enhed blandt de demokratiske, patriotiske og revolutionære kræfter og venstrekræfterne for at stå op imod krisen.
Kun kampen vil give os, hvad kapitalismen og imperialismen søger at nægte os.
Santo Domingo, Den Dominikanske Republik
November 2008
- End -