Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer
Det har taget hele fjorten år, før det glade budskab om løsladelsen af Francisco Caraballo kom. Men nu er han fri!
I mellemtiden er han blevet 71 år gammel.
Caraballo blev arresteret i juni 1994. Han blev idømt 29 års fængsel af regimet i Bogota som førstesekretær i Colombias Kommunistiske Parti (m-l) og kommandant i Folkets befrielseshær EPL, partiets væbnede gren.
(Der har i mere end 40 år raset en borgerkrig imellem det reaktionære, USA-støttede oligarkis hær og dødseskadroner på den ene side og guerillabevægelserne FARC, ELN og EPL i Colombia).
Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer (IKMLPO) har helt siden arrestationen ført en international kampagne for at få Caraballo løsladt.
Kommuniké fra IKMLPO
Koordinationskomitéen for Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer (IKMLPO) bekendtgør med stærke følelser og revolutionær glæde, at vor kære og respekterede kammerat Francisco Caraballo er løsladt på prøve med virkning fra den 18. april.
Caraballo (71) har tilbragt fjorten år bag murene i en sikringsanstalt. Hele den tid har han bevaret sin værdighed og revolutionære beslutsomhed, som en kendt kommunist. Hans moral blev ikke svækket, og modgang fik ham aldrig til at give op, trods de hårde forhold han måtte leve under.
Vi gør ordene fra eksekutivkomitéen i Colombias Kommunistiske Parti (marxister-leninister) til vore:
”… Den betingede frihed for kammerat Caraballo er en sejr, som skyldes international solidaritet, IKMLPO, venstrekræfterne og de demokratiske kræfter i Colombia og i hele verden. (…) Vi må fortsætte kampen for fulde frihedsrettigheder for kammerat Caraballo, og vi må få de hundredvis af politiske fanger og krigsfanger ud af Uribes fangehuller.”
Vi udtrykker vores solidaritet og broderskab med Francisco Caraballo, hans kone og hans sønner, såvel som med vore brødre og søstre i Colombias Kommunistiske Parti (m-l) og alle demokratiske og folkelige kræfter blandt vort colombianske broderfolk.
Længe leve den proletariske internationalisme!
Koordinationskomitéen
Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer (IKMLPO)
20. april 2008
Oversat efter Revolusjon, Norge
Læs også interview med Francisco Caraballo
Francisco Caraballo:
Marxist-leninist og politisk fange i Colombia
- End -