Home Print

Det irske folk sagde NEJ til Lissabon traktaten!


Udtalelse fra europæiske partier fra Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer fra mødet i Madrid juni 2008

Det er med stor glæde, at vi byder ”Nej" sejren i Irland velkommen. Det er en sejr for det irske folk og alle folk i EU, der massivt vender sig imod en tekst, der rummer det væsentligste indhold og målene fra den europæiske forfatningstraktat.

Vi hylder de kræfter, der har kæmpet for at give dette "Nej" et progressivt indhold og som har spillet en afgørende rolle i denne sejr.

Bønder, arbejdere, folket har forkastet den store koalition af politiske og sociale kræfter, arbejdsgivere, medier, der har mobiliseret til støtte for "Ja". De har forsøgt at skyde skylden på det irske folk og truet med, at de vil komme med "repressalier". Merkel, Sarkozy, Barroso & Co har mangedoblet pressionen og truslerne. Dette er et alvorligt politisk nederlag for dem.

Som det franske og hollandske folk gjorde det i 2005, har det irske folk med beslutningen kastet grus i denne "uhyrlige" neoliberale maskine, som er synonym med social dumping, med konkurrence alle mod alle, med storlandbrugets og landbrugsindustriens forrang over de små landmænd. Det irske folk sagde "Nej" til et militariseret Europa, forankret i NATO.

På trods af dette nye folkelige slag har EU og talsmænd for de anti-demokratiske regeringer og EU-kommissionen proklameret, at de "vil fortsætte". For dem er en afstemning kun demokratisk, såfremt den bekræfter deres afgørelser. Dette er billedet på hele Den europæiske Unions  opbygningsproces,  en proces, der finder sted imod folkene og bag deres ryg, og som aldrig vil acceptere deres stemmer. Det er en opbygningsproces vendt mod folkene i Europa og Afrika, for at få en Europæisk Union på plads, som en stor imperialistisk magt på globalt plan, der konkurrerer med andre imperialistiske stormagter om markeder og kontrol med råvarer.

Det er en Europæisk Union, som netop har legaliseret 65 timers arbejdsuge og erstattet kollektive overenskomstaftaler med "en-til-en aftaler" mellem arbejdsgiveren og arbejderen, og som vil fjerne alle sociale landvindinger, retten til arbejdet. En Europæisk Union, som klapjagter immigranter uden arbejdstilladelse, anbringer dem i lejre og udviser dem, og som samtidig vil "vælge" de hjerner og hænder, den vil have. En Europæisk Union, der fremmer kirkens reaktionære "værdier" og ønsker at anfægte retten til abort.
Over for de asociale og reaktionære angreb fra EU er der sket en mobilisering af arbejderne, der fortsat udvikler sig.

Denne politiske sejr for folket tilskynder os til yderligere at udvikle solidaritetsbåndene og kampfællesskabet imod den politik,  som udelukkede tjener  monopolerne og fåmandsvældet af finansfyrster.

Det irske folks afstemning må respekteres og ratifikationsprocessen af Lissabon-traktaten må stoppe.


Madrid, juni 2008

Spaniens Kommunistiske Parti (marxister-leninister) (PCE (m-l))
Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti (PCOF)
Arbejderpartiet Kommunisterne - Danmark (APK)
Tyrkiets Revolutionære Kommunistiske Parti (TDKP)
Kommunistisk Platform (Italien)
ML-gruppen Revolution Norge


Se også

Nej til den europæiske 'reform'-traktat
Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer
November 2007

Øvrige udtalelse fra Madrid-mødet:

Kommuniké fra de marxistisk-leninistiske partier og organisationers møde i Europa

Solidaritet med fransk strejke for normalisering for papirløse arbejdere

- End -