
Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer
4. januar 2009
De zionistiske herskere i Israel, agenter for imperialismen i Mellemøsten, har endnu engang udgydt det forsvarsløse palæstinensiske folks blod. Mere end 500 mennesker er blevet dræbt og mere end 2500 såret under det omfattende angreb udført med krigsfly, tungt artilleri og bombardementer.
Trods protester og advarsler fra det arabiske folk og folkene i hele verden har de zionistiske mordere nu iværksat en landoperation i Gaza.
De, der dræber børn, de der bevidst bomber steder for gudsdyrkelse som er hellige for folk, de der ikke viger tilbage for at såre millioner af menneskers følelser, de der fortsætter en hidtil uset statsterror, snakker om ’kamp mod terrorisme’ og ’beskyttelse af den civiliserede verdens værdier’.
Hvad er det, der får dem til at handle så skruppeløst? Hvor får de dette mod fra?
Svaret ligger i beslutningen (eller i realiteten ikke-beslutningen) fra FN´s Sikkerhedsråd. De, der prædiker om demokrati og menneskerettigheder kunne ikke selv engang fordømme de ugerninger, der udføres af det morderiske zionistiske regime i Israel. Selv de israelske militærtalsmænd kunn i en udtalelse om deres overgreb erklære, at repræsentanterne for den vestlige imperialisme har erklæret at disse har karakter af en ’forsvarskrig’.
Israel opmuntres af tavsheden fra de imperialistiske regeringers side og fordi der ikke eksisterer nogen mulighed for, at de tager konkrete forholdsregler imod dets angreb.
Det skyldes at den kapitalistiske og imperialistiske verdens største tyranner dominerer FN og er de samme kræfter, som står bag de zionistiske besættere.
Derfor kan intet forventes af disse ’forkæmpere for demokrati og menneskerettigheder’.
Som de har gjort det i de sidste 60 år, vil palæstinenserne ranke ryggen og slå tilbage.
De arabiske og muslimske befolkninger i Mellemøsten ville vælte deres kollaboratør herskere, hvis de virkelig vil hjælpe deres palæstinensiske brødre.
Det er på tide at råbe ud over tagene, at det ikke er muligt at vende sig imod de zionistiske rædselsgerninger i Palæstina, samtidig med at man samarbejder med USA.
Vi, Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer (IKMLPO), opfordrer alle arbejdere og arbejdende samt progressive og demokratiske kræfter i verden til at vise solidaritet med det palæstinensiske folk, der kæmper imod det zionistiske tyranni, og til at tage initiativer med henblik på:
- at regeringerne iværksætter sanktioner imod Israel, nedfryse de diplomatiske forbindelser og opsiger samarbejdsaftaler
- en international fordømmelse af denne krig imod Palæstinas folk.
- at understøtte de verdensomspændende massedemonstrationer for at kræve en afslutning af den israelske militære aggression.
Vi opfordrer til kamp mod imperialismen, som understøtter og tilskynder Israel, og til kamp mod de regeringer, der samarbejder med imperialismen og zionismen.
Stop den zionistiske massakre i Gaza nu! Slut med blokaden!
For et frit Palæstina! Ned med imperialismen og zionismen!
Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer