I årevis har arbejderklassen, bønderne, ungdommen samt den oprindelige befolkning i Ecuador været i kamp mod imperialismen, især den amerikanske imperialisme, for sociale fremskridt og national frigørelse.I denne kamp har de til enhver tid kunnet regne med det militante engagement fra Ecuadors Marxistisk-Leninistiske Kommunistiske Parti (PCMLE), fra MPD og alle de sociale og faglige kræfter, som udgør den folkelige front.
Disse kræfter, der kæmper for revolutionær forandring, mod imperialisme, for demokrati, revolution og socialisme, har stået i forgrunden i den store folkelige bevægelse, der har udviklet sig i Ecuador.
De har været udsat for den hårdeste undertrykkelse, men aldrig tøvet med at støtte en politik, og til tider endog regeringer, hvis de var i overensstemmelse med det ecuadorianske folks interesser og håb. Og de har opfordret arbejderklassen, de folkelige masser og folket til at rejse sig til kamp, når deres interesser led skade.
Disse kræfter har fortsat denne politik i en revolutionær ånd og deltog i valget af republikkens præsident R. Correa, samt i udformningen af den nuværende forfatning med en progressiv og anti-imperialistisk karakter. De har også bekæmpet alle forsøg fra reaktionen, der støttet af imperialismen vil sno sig udenom den politiske magt og fremme en nyliberal politik, sådan som de altid har gjort.
Men blækket på forfatningen var endnu ikke tørt, før præsident Correa og hans allierede begyndte at føre politik via dekreter og love, i strid med forfatningens ånd og indhold.
Der udvikledes øjeblikkeligt en proces med kamp og modstand, der omfattede de forskellige sektorer, som ramtes af upopulære tiltag fra præsidenten og hans regering.
Selvfølgelig har de revolutionære kræfter ikke kun støttet, men er gået forrest i denne modstand, og har anmodet præsidenten om at ændre politik, respektere sine forpligtigelser og forfatningen, og til at imødekomme de legitime krav fra de sociale lag, der er hårdest ramt af de nyliberale tiltag, der er påtvunget dem af præsidenten selv på autoritær manér med undertrykkelse, afpresning og arrogance.
Oprøret den 30. september af styrker fra politi og militær opstod på baggrund af den sociale konfrontation, som har spredt sig og er blevet uddybet, mellem ansatte i den offentlige sektor, lærere, ungdom, oprindelige folk, fagforeninger og de organiserede revolutionære kræfter på den ene side, og på den anden side et regime, der indgår aftaler med oligarkiet og imperialismen.
Correa, der griber til provokationer og løgne i stor skala, har beskrevet oprøret som et kupforsøg.
På intet tidspunkt var det et spørgsmål om at styrte regeringen; i stedet er der her tale om en storstilet manipulation, nationalt og internationalt, fra Correa og hans allierede.
Et af målene med denne manøvre er at kriminalisere al social og politisk protest, især hvis den kommer fra kræfter i det revolutionære venstre.
I dag retter undertrykkelsen sig især mod ledere af de folkelige organisationer, studenterforbund, lærere og oprindelige folk såsom Mery Zamora, William Pazmiño, David Tenesaca, Marlon Santi, Galo Mindiola og Luordes Tiban, som Correa forsøger at lukke munden på.
Men Correa tager fejl, hvis han tror, at han kan bringe arbejdernes og de folkelige bevægelser, de oprindelige folk og de sociale og politiske kræfter, som aldrig har stoppet deres kamp for socialt fremskridt, demokrati og national suverænitet, til tavshed.
De tilstedeværende partier og organisationer i IKMLPO
1. Udtrykker vores solidaritet med PCMLE, MPD og alle fagforeninger, sociale og politiske kræfter, der kæmper for demokrati og for social og national frigørelse i Ecuador.
2. Vi fordømmer kraftigt den bølge af undertrykkelse, som præsident Correa og hans regime har iværksat mod de kræfter, der altid har været på folkets side i kampen mod reaktion og imperialisme.
3. Vi kræver øjeblikkelig frigivelse af de fængslede ledere og aktivister i de folkelige organisationer og der sættes en stopper for forfølgelsen af dem – ikke mindst kræver vi frihed for vores kammerat, Marcelo Rivas, der er præsident for FEUE (Sammenslutningen af universitetsstuderende i Ecuador). Han er idømt tre års fængsel for totalt ubegrundede anklager om ”terrorisme”, og har sultestrejket i sit forsvar for organisations- og ytringsfrihed. Det er et åbenlyst tilfælde af politisk undertrykkelse via en komplet falsk anklage, og af underlægningen af den dømmende magt under den udøvende magts kontrol, og af præsident Correas arrogante og autoritære holdninger.
4. Vi opfodrer arbejderne og folkene i vore lande, og på internationalt plan de organisationer, der forsvarer demokratisk frihed og solidariserer sig med folkenes kamp, og specielt de latinamerikanske folks kamp, til at afsløre og fordømme Rafael Correa-regeringens manipulation og manøvrer og give udtryk for deres solidaritet med de kræfter, der kæmper for social og national frigørelse i Ecuador.
5. Vi forpligtiger os til at udvide solidariteten med de latinamerikanske folks anti-imperialistiske kamp.
6. Vi forpligtiger os til at udvikle en oplysningskampagne, som imødegår misinformationen, for at belyse de reelle begivenheder, der har udspillet sig i Ecuador.