Den brutale aggression, som den nazi-zionistiske hær gennemførte mod den såkaldte frihedsflotille, fortjener intet andet end total fordømmelse, afvisning og generel afstandtagen. Staten Israel, som har gennemført et systematisk folkedrab mod palæstinenserne, med de fejlagtigt betegnede demokratiers medvidende tavshed, har pålagt folket i Gaza hungersnød og har forhindret al humanitær nødhjælp, fødevarer, medicin, materialer til at genopbygge huse, der er ødelagt af israelske bomber, skolematerialer osv. i at nå frem til den lidende befolkning – mere end halvanden million mennesker på en stribe land, der er 40 kilometer land og seks kilometer bred.
”Frihedflotillen” medbragte tonsvis af nødhjælp, men den israelske stat stoppede den med sine troppers bestialske magt. Denne stat respekterer ingen af FN’s resolutioner og heller ingen internationale aftaler; den kender ikke til fornuft, men kun til brutal magt og støtte fra den amerikanske imperialisme og andre.
Skibet 'Mavi Marmara' af tyrkisk nationalitet og under tyrkisk flag blev angrebet af militære speedbåde, af specialkommandoer i helikoptere, som beskød folk af forskellige nationaliteter, som bragte nødhjælp til det palæstinensiske folk. Det var en militær operation mod ubevæbnede civile, soldater, der er trænede i at dræbe folk, som kæmper med ord og solidaritet, for fred og retfærdighed.
Totalt skamløst erklærede regeringen i Tel Aviv, at dens soldater ”handlede i selvforsvar” imod de civile aktivisters våben. De konfiskerede våben var skruetrækkere, en universalkniv, redskaber til brug på en båd, hamre, et sæt bildæk etc.
Denne aktion blev gennemført i internationalt farvand, det vil sige, at det var simpelt pirateri med fuldstændig foragt for international ret.
Men NATO, som Tyrkiet er medlem af, har blot ytret nogle ord om at ’det beklager hændelsen’, ligesom FN, hvor USA nedlagde veto mod en eksplicit fordømmelse af Israel fra Sikkerhedsrådet. Endnu en gang forhindrer den amerikanske imperialisme en fordømmelse af denne fascistiske stat, hvis vigtigste støtte og beskytter er Washington.
Harmen blandt verdens folk er kommet til udtryk i mange demonstrationer i hovedstæder og storbyer, især i Europa, i Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland, Belgien, Portugal og med særlig militans i Tyrkiet. Over for denne folkelige vrede stod regeringernes kolde hykleri, som blot ”fordømte og forlangte forklaringer”, hvor den zionistiske stat burde smides ud af internationale institutioner og organisationer og have sin særstatus i forhold til Den Europæiske Union annulleret for dens forbryderiske virksomhed.
Endnu i dag, den 2. juni, vides det ikke nøjagtigt, hvor mange mennesker der blev dræbt (myrdet), eller hvor mange der blev såret under operationen. Med den største kynisme erklærede den israelske ambassadør i Spanien, ud over mantraet om selvforsvar, at der ’kun’ var et dusin døde ud af mere end 700 om bord, hvad han kaldte ’en meget lille andel’.
Præsident Obama, ”demokraten”, som slår på krigstrommer mod Iran og Nordkorea, som opretholder den kriminelle blokade mod Cuba, og som fortsætter angrebet på Afghanistan og Irak, har begrænset sig til at beklage, hvad der er sket, og intet andet.
Passiviteten over for den israelske stats fortsatte aggressioner og forbrydelser har indtil nu tilladt den at nyde total straffrihed. Det er på tide, at der gøres en ende på denne situation. Denne fascistiske, reaktionære, racistiske stat må fordømmes og bekæmpes. Det palæstinensiske folk har ret til at danne deres egen stat inden for sikre grænser, til at genindlemme de områder, der er besat af zionisterne, og til kompensation for alle de grusomheder af enhver art, de er stillet over for.
Vi må øge solidariteten med det palæstinensiske folk og samtidig fordømme og bekæmpe zionismen og alt, som beskytter den. Israel har verdens fjerdestærkeste hær, det råder over et arsenal af atomvåben og masseødelæggelsesvåben, som udgør en virkelig krudttønde, og ikke bare for Mellemøsten.
Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer erklærer sin totale solidaritet med det palæstinensiske folk og dets retfærdige kamp, som må komme til udtryk i konkrete handlinger, og vores solidaritet med ofrene for den israelske piratvirksomhed.