Home Print

Om  Sahara og den marokkanske regerings kriminelle undertrykkelse

Vi fordømmer kraftigt den voldsomme undertrykkelse, som Mohammed VI’s alawit-regering har udløst imod sahrawiernes lejr i Gdaim Izik, hvor de marokkanske undertrykkelsesstyrker (politi, paramilitære enheder og hær) har gennemført angreb, smadret lejren og myrdet og såret dusinvis, heriblandt kvinder og børn.

Den marokkanske regering har indført total blokade af lejren og forhindret journalister i at tage til El Aaiun, Saharas hovedstad. Menneskerettighedsorganisationen ”Human Rights Watch” har imidlertid indsamlet vidnesbyrd, som fordømmer den vold og tortur, som de sahrawiske fængslede er blevet underkastet, selv på hospitaler, hvor politiet stod vagt for at gennembanke de sårede, når de ankom.

Regeringen i Rabat efterlever ikke en eneste af FN-beslutningerne om Sahara, som kræver dets uafhængighed eller selvbestemmelse. Den ignorerer dem og med den største kynisme og arrogance besætter den Sahara og sender sine egne bosættere til landet, for det meste militærfolk forklædt som civilister.

Den marokkanske regering gør regning på den franske og amerikanske imperialismes meddelagtighed og støtte; Spanien undlader med sit tavse samtykke og hykleri at tage ansvar overfor det, der tidligere var en ”spansk provins” og lader kujonagtigt Marokko besætte landet.

Det saharawiske folks oprør og kamp er retfærdig og har vor fulde støtte. Vi kræver tilbagetrækning af alle marokkanske tropper fra Sahara, og at Marokko til fulde efterlever retten til selvbestemmelse.

Længe leve det saharawiske folks kamp ledt af Polisario-Fronten!
Længe leve et frit og uafhængigt Sahara!

Caracas, Venezuela
November 2010

16. plenarmøde

Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer