
Ben Alis politiregime har kastet tuneserne ud i en gældsspiral, som har overdraget deres menneskelige og materielle værdier til det glubske internationale finansoligarki.
Alle disse banker har udstedt lån til ‘Den Internationale Valutafonds bedste elev’, som den tidligere direktør for IMF kaldte ham, fordi de vidste at Ben Alis regime med vold ville sikre betalingen af disse lån med renter på det tunesiske folks bekostning. ’Det tunesiske mirakel’ er intet andet end super-udbytningen af arbejderne på land og i by, privatisering af offentlige virksomheder, udplyndringen af naturressourcerne, massearbejdsløshed, især blandt unge, og massearmod. Ben Alis regime berigede sig selv kraftigt, mens den gennemførte denne politik, som åd en del af landets økonomi.
Gælden er nu et væsentligt instrument i finansoligarkiets og imperialistmagternes hænder til at styrke deres politiske og økonomiske herredømme.
Ved at vælte og fordrive Ben Ali har det tunesiske folk ikke bare bragt en diktator til fald, men har også iværksat en revolutionær proces af grundlæggende forandringer af det politiske regime, for demokrati og reel opfyldelse af de sociale behov. Fra Tunesien er der kommet en vind, som har løftet det ene folk med sig efter det andet i Mahgreb og videre endnu.
Imperialistmagterne blev tvunget til at opgive deres allierede, men de nægter at lade deres egne interesser berøre. De forsøger at kvæle den tunesiske revolution og arbejder med henblik herpå sammen med kontrarevolutionens kræfter. De vil strangulere den tunesiske revolution ved at forlange Ben Ali-regimets gæld betalt tilbage, mens de samtidig pålægger Tunesien ny gæld.
Det tunesiske folk behøver imidlertid ikke betale denne gæld.
Sammen med de politiske og sociale kræfter, der kæmper i Tunesien for at føre den revolutionære proces til ende, forlanger vi annullering af landets gæld.
Tunis, juli 2011
Koordinationskomitéen
Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer