
Den reaktionære koalition af imperialistiske kræfter, som militært angriber Libyen, under påskud af at forsvare civilbefolkningen og i ly af en resolution fra FNs sikkerhedsråd, gennemfører endnu en aggression mod folkene. Nu mod Libyen, i går på Balkan, i Irak og Afghanistan, som brutalt blev angrebet under samme falske påskud.
Koalitionen af Frankrig, UK og USA, med de reaktionære regeringer i Italien, Spanien, Danmark som aktive medvirkende … og med Ruslands og Kinas passive medvirken, eftersom begge lande ved IKKE at bruge deres vetoret hyklerisk gav deres tilladelse til aggressionen … denne reaktion har med sine handlinger bevist sin sande natur. Dens formål er ikke at sikre civilbefolkningen sikkerhed, men det er olien og Libyens strategiske placering og at true de arabiske folks oprør og revolutionære kampe.
Ved at blåstemple aggressionen mod Libyen, som baserer sig på FN-resolutionen, gør imperialismen det endnu engang klart, at det ikke før nogen forskel, om FN-resolutionerne er retfærdige eller ikke; det afgørende er deres interesser, som det demonstreres af den kendsgerning, at de altid har vetoert de talrige resolutioner til fordel for det palæstinensiske og Vestsaharas folk.
De oprørere, som bekæmper Muammar Gadaffis reaktionære regering vil hurtigt finde ud af, at der ikke er tale om deres ’beskyttere’, men at det er grusomme udplyndrere og udbyttere, som vil erstatte Gadaffi med en anden brik i imperialismens tjeneste, hvis det lykkes dem at vælte ham. Man må huske, at medlemmerne af koaltionen, og andre imperialistiske og kapitalistiske lande, tidligere har friet til Gadaffi, som de også gjorde med deres statholder Ben Ali i Tunesien og den ikke mindre reaktionære Hosni Mubarak (medlem af Den socialistiske Internationale!) i Ægypten, som begge blev væltet af folkelige opstanden.
De opstande, som ryster Mahgreb og den nære orient (Marokko, Yemen, Bahrain, Syrien, måske Algeriet), bringer imperialistmagternes strategiske interesser i fare. Dette fører til en skærpelse af deres indbyrdes modsætninger, som med aggressionen mod Libyen, mellem den franske imperialisme, med den ærkereaktionære Sarkozy i spidsen, og den tyske imperialisme med den ligeledes reaktionære Merkel.
De dybe rystelser i denne del af verden, som folkene bevirker med opstandene mod autoritære og diktatoriske regimer og mod de store sociale uretfærdigheder, får imperialistmagternes og deres allieredes positioner til at skælve.
Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer fordømmer kraftigt den brutale aggression mod Libyen. Vi støtter dets folks kamp mod den reaktionære Gadaffi-regering for at opnå demokrati, frihed og sikre sin værdighed. Vi fordømmer også de dobbelte standarder, som FN anvender, og det bedrag og hykleri, som alle lande med formodet demokratiske regeringer udviser, der i nogle tilfælde støtter aggression og i andre forbliver tavse.
Vi appellerer om med alle midler at vise solidaritet med det libyske folk og andre folk i kamp.
Marts 2011
IKMLPOs Koordinationskomité
Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer