Den Internationale Konference af Maristisk-Leninistiske Partier og Organisationer
Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer
Den seneste årlige konference, der blev afholdt i Ecuador i december 2004, var den 10. i rækken af Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer's årlige plenarmøder.
Arbejderpartiet Kommunisterne har siden sin stiftelse i april 2000 været medlem af Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer. Dens forgænger – den kommunistiske organisation Oktober (1997-2000) – var optaget som observatør ved konferencen.
Herunder følger en oversigt over de 10 konferencers arbejde siden 1994:
Den første konference blev afholdt i 1994 og etablerede et ideologisk og politisk grundlag med erklæringen 'Kommunistisk Appel til verdens arbejdere og folk' ('Quito-erklæringen') og oprettede et minimum af organisatoriske instrumenter (en koordinationskomité, bladet Unity and Struggle). Det vedtog også et antal resolutioner og iværksatte nogle konkrete kampagner.
Pariskonferencen i 1995 tog mere specifikt fat på spørgsmålet om status over socialismens resultater og fejlslag. Den overvandt også en tendens, som nogle partier forsvarede, efter hvilken konferencen kun burde være en diskussionsklub uden evne til at træffe beslutninger. Disse partier, som udgjorde et lille mindretal, forlod Konferencen, da de ikke kunne få deres vilje i denne henseende.
Konferencen i 1996, afholdt i Den Dominikanske Republik, markerede sig først og fremmest ved at fastlægge og systematisere en række interne funktionsnormer for Konferencen.
I 1997 i Tyskland var hoveddiskussionen partiernes arbejde i forhold til arbejderklassen.
Konferencen i 1998 blev afholdt i Venezuela og beskæftigede sig mere indgående med spørgsmålet om imperialistisk globalisering.
Konferencen i 2000 behandlede i særdeleshed to konkrete erfaringer: Voltas Revolutionære Kommunistiske Parti og Ecuadors Marxistisk-Leninistiske Kommunistiske Parti. Disse to partier fremlagde indgående retningen for deres arbejde i den revolutionære proces i deres respektive lande. Den drøftede også en fælles tekst fra den kommunistiske organisation Oktober (Spanien) og Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti om krigen mod Jugoslavien.
Konferencen i Mexico i 2001 blev præget af situationen efter angrebene på tvillingetårnene i New York og Bush's 'krig mod terror'. Den drøftede især en fællesudtalelse fremlagt af den kommunistiske organisation Oktober og Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti om de forandringer der finder sted i arbejderklassen med de teknologiske nyskabelser, udviklingen af fleksibilitet, usikkerheden, opbrydningen og atomiseringen af arbejderklassen. Denne konference sluttede i sorg, da kammerat Sergio, formand for Mexicos Kommunistiske Parti (marxister-leninister) døde ved dens afslutning.
I 2002 analyserede Konferencen, der blev afholdt i Danmark, den internationale situation, som var blevet skabt med krigen om nyopdeling af verden, som den amerikanske imperialisme havde indledt, og den omfattende oppositionsbevægelse, som udviklede sig over hele verden. Adskillige af de tilstedeværende partier imødegik skarpt Partiet Røde Fane (Venezuela) over dets stilling til den politiske udvikling i dette land.
Denne polemik antog et endnu større omfang ved Konferencen i 2003, som holdtes i Den Dominikanske Republik. Til de uenigheder, der beroede på vurderingen af karakteriseringen af Hugo Chavez-regeringen, blev ældre uenigheder tilføjet fra Røde Fanes side vedrørende selve Konferencens karakter, nu i skærpet form. Konferencen vedtog præcise normer, som nødvendigvis var mere bindende end de, der havde været gældende indtil da.
Den seneste konference, i 2004 - i 10-året for den første – fandt atter sted i Ecuador. Den vedtog en række politiske udtalelser og resolutioner vedrørende hovedspørgsmål i den globale klassekamp. Den afsluttede også polemikken med Partiet Røde Fane, som var gået over på reaktionens side, med vedtagelsen af dets eksklusion fra Konferencen.
La Forge /Kommunistisk Politik
- End -