Den
Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer
Santo Domingo, Den Dominikanske Republik
November 2003
I
Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer har i Santo Domingo afholdt sit ordinære møde, som analyserede den internationale politiske situation med det formål at fremhæve de elementer, der kan bidrage til fremme af en taktik for at forbinde os med masserne, vinde ledelsen af disse og styrke perspektiverne om revolutionen, og bekræfte kampen for at gøre en ende på det kapitalistiske herredømme og for oprettelsen af socialismen i verden.
II
1. Konferencen bekræfter, at kapitalismens almene krise, der begyndte med overgangen til dens monopolistiske stadium, uddybes, at livs- og arbejdsbetingelserne forringes, at systemets grundlæggende modsætninger skærpes, og at elementerne til en mangesidig krise akkumuleres og også påvirker de udviklede kapitalistiske lande, hvilket bekræfter den leninistiske teori om imperialismen.
2. Under disse betingelser udvides den sociale basis for den folkelige og revolutionære kamp, og vi marxistisk-leninistiske partier må udnytte dem ved at lægge stor vægt på at ledsage og lede masserne i kampen mod imperialistisk aggression.
3. Konferencen konstaterede endvidere i forhold til den nuværende krise, at modsætningerne mellem de forskellige imperialistiske magter skærpes. Den vurderede således, at aggressionskrig er et aktuelt spørgsmål og en del af den imperialistiske politik for at genkolonisere områder i kampen om territorial nyopdeling af verden.
4. Konferencen betragtede ligeledes, at modsætningerne mellem de imperialistiske lande og de undertrykte lande fortsætter med at være karakteristisk for epoken. Derfor bevarer den leninistiske tese om det svageste led i imperialismens kæde sin fulde gyldighed.
5. Et særligt vigtigt spørgsmål, som vi har observeret, er den voksende opvågnen og opsving i den folkelige mobilisering, særligt arbejdernes, forskellige steder i verden. Ligeledes fremhæver konferencen, at disse brede massebevægelser har nået et større bevidsthedsniveau i afvisningen af den imperialistiske politik.
6. For konferencens deltagere eksisterer der følgelig nogle objektive betingelser for fremskridt i den revolutionære proces, hvilket sætter spørgsmålet om den subjektive faktor som en hovedudfordring, dvs. opbygningen og styrkelsen af de marxistisk-leninistiske partier, højnelsen af massernes organisering, bevidsthed og kamp, fremme af dannelsen af marxistisk-leninistiske partier, hvor de ikke findes, og styrkelsen af disses aktioner internationalt.
III
7. Særligt efter begivenhederne den 11. september 2001 har den amerikanske imperialisme tiltaget sig offerrollen og antaget en dristig, skamløs og krigerisk holdning. Efter besættelsen af Afghanistan og imod holdningen hos flertallet af verdens folk kastede den sig ud i erobringskrigen mod Irak, og i overensstemmelse med den antagne rolle har den yderligere fyldt verdenssituationen med krig og trusler mod nationernes uafhængighed og folkenes demokratiske rettigheder, inklusive det amerikanske folks egne.
8. Konferencen støtter den retfærdige modstandskamp, som føres af folkene, der er underkastet de forskelligste former for imperialistisk aggression, især militær besættelse, sådan som det er sket i blandt andet Afghanistan og Irak. Endvidere udtaler den solidaritet med det palæstinensiske folks kamp.
9. Denne holdning (punkt 7, o.a.) har ført til fascistiske metoders genopståen i ledelsen af de borgerlige stater, hvortil socialdemokratiet endnu engang har stillet sig selv til rådighed.
10. Dette bevirker, at paroler og opgaver som kampen mod aggression og de imperialistiske krige, for national selvbestemmelse og solidariteten mellem folkene får større aktualitet og betydning. Man har allerede set den kraft og evne til at samle, som denne sag i sig selv indeholder, da gader og pladser i lande på alle kontinenter i dagene op til og under aggressionen mod Irak var skueplads for imponerende antikrigsdemonstrationer, hvor arbejderklassen og især arbejderne havde en fremtrædende deltagelse.
11. En særligt vigtig kendsgerning ved disse manifestationer mod den imperialistiske politik er, at de samtidig rejste krav om sociale rettigheder og forbedringer.
12. På samme måde, og i kraft af at regeringerne i USA og de andre imperialistiske lande i kampen mod terrorismen har vist sig rede til at krænke rettigheder og ophæve friheder, er kampen for demokratiet og de politiske rettigheder et vitalt spørgsmål i disse tider, hvor diktatoriske og fascistiske metoder og tendenser styrkes i lovgivningen.
13. Det forstås, at de imperialistiske magters aggressivitet uddyber modsætningerne mellem dem og de undertrykte og truede nationer og gør, at den patriotiske og nationale kamp er et vigtigt felt for vores politiske anstrengelser, såvel i underudviklede som i nogle udviklede lande.
14. Set ud fra et teoretisk
og principielt synspunkt så kræver begivenhedernes gang i verden,
at kommunisterne er enige i to vigtige spørgsmål, som er:
(1)
Bekræftelsen af den leninistiske teoris gyldighed, der definerer imperialismen
som kilden til krig og som reaktion over hele linjen
og
(2) Nødvendigheden
af at opbygge partier, der er tilstrækkeligt hærdede og egnede til
at lede arbejdernes, folkenes og nationernes kamp.
15. Som en nødvendig fuldstændiggørelse af ovenstående er det på sin plads at nævne den vigtighed, som vi altid har tillagt såvel den proletariske internationalismes praksis som den skånselsløse kamp mod borgerskabets værdier, kultur og ideologi, mod revisionismen, som udtryk for højreopportunismen og dennes medfølgende vankelmod og forræderi, og mod venstresekterismen.
En anden verden er nødvendig - socialismen!
Underskrevet af:
Brasiliens Revolutionære Kommunistiske Parti
(PCR)
Øvre Voltas Revolutionære Kommunistiske Parti (PCRV), Burkina
Faso
Arbejderpartiet Kommunisterne (APK), Danmark
Den Dominikanske Republiks
Kommunistiske Arbejderparti (PCT)
Ecuadors Marxistisk-Leninistiske Kommunistiske
Parti (PCMLE)
Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti (PCOF)
Organisationen
for Italiens Proletariats Kommunistiske Parti
Mexicos Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister
(PCM-ML)
ML-gruppen Revolution, Norge
Spaniens Kommunistiske Organisation
Oktober
Koordinationen af Kommunistiske Organisationer i Spanien (observatør)
Tyrkiets
Revolutionære Kommunistiske Parti (TDKP)
Tysklands Kommunistiske Parti
(KPD)
Partiet Røde Fane (BR), Venezuela
Santo Domingo, november 2003