Af Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti PCOF

NEJ'et blev nået!
EUs forfatning blev klart og uomstødeligt forkastet.

Det er en enorm sejr for arbejderne, for folkets flertal, som modigt og klarsynet modstod knippelsvingeriet og dæmoniseringen, orkestreret af Ja-siden. Indtil sidste minut og måneder igennem monopoliserede Ja-fortalerne medierne. Men intet hjalp. Nej'et slog rødder, først hos arbejderne, så vandt det flertal i alle dele af folket, i by og på land.

Det er en sviende desavouering af Chirac, Ja-sidens chef, for hans regering, for de deputerede og senatorerne, hvis overvældende flertal allerede har tilsluttet sig denne forfatning. Det er et inappellabelt nederlag for socialistpartiets (PS) socialliberale og De Grønne, de vigtigste aktivister for et Ja, som har stillet sig skulder ved skulder med højresiden, med børsherrerne, imod folkets flertal.

Dette NON kommer ikke dumpende ned fra himlen

Det er blevet næret af alle kampene, alle konfrontationerne mod Chirac/ Raffarin-Séillère's neoliberale politik. Og marchordren til denne var unionens direktiver, privatiseringen af den offentlige service, dereguleringen af arbejdslovgivningen, afskaffelsen af de sociale ydelser, fleksibiliseringen. De har underskrevet dem sammen med lederne af de forskellige unionsstaters højreregeringer og socialliberale regeringer. Med Bolkestein-direktivet ('Service-direktivet', o.a.) blev de grebet på fersk gerning.

Nej'et blev forstærket af vreden fra millioner af demonstranter, som gennem de seneste år har fordømt og bekæmpet denne politik, og som har løbet storm mod en mur af ringeagt fra en regering, som uophørligt er blevet underkendt, men som uanfægtet har fortsat sit værk med at ødelægge de sociale rettigheder og øge de rigestes, monopolernes, profitter.

Dette NON blev konsolideret med trådene fra hundreder af møder og træf, som har dissekeret denne forfatning og som har kastet et skarpt lys på dens dybt reaktionære karakter, med dens stadfæstelse af neoliberalismens dogmer i dens uendelige række af artikler og appendikser.

Opfordringerne til at stemme NON mangfoldiggjordes. Aktivister og organisationer, som kæmper for kvindernes rettigheder, fagligt aktive og fagforeninger, medlemmer og aktivister fra politiske organisationer og partier o.s.v. forklarede deres grunde til at stemme Nej og udvidede dermed modstands-strømningen mod EU-forfatningen.

Det er således et Nej fra venstre, et progressivt Nej, som har hævdet sig gennem de seneste måneder, og som har henvist det reaktionære og chauvinistiske Nej til en sekundær placering.

Udsigten til en sejr for dette NON har vakt stor interesse på internationalt plan, i begyndelsen blandt folkene i de øvrige forfatnings-lande. Sejren for det fransk Nej er en opmuntring til at udvikle solidariteten i kampen mod den nyliberale politik, som er fremherskende i hvert af landene og på unionsplan.

Denne sejr skaber en ny situation for den folkelige lejr

Hvilken fryd det har været at se de slagne ansigter hos Holland, Rafferin og Sarko (Ja-partiernes ledere, o.a.) ! Regnskaberne vil snart blive gjort op, og de bliver utvivlsomt blodige.

Denne sejr er et bevis på, at de folkelige massers enhed omkring et klart mål, at mobilisere til sejren for et Nej, er mulig. Det er frugten af en meget omfattende bevægelse af diskussioner, debatter, argumenter, som mobiliserede millioner. Hvis forkastelsen af neoliberalismen, af skønmaleriet af konkurrencen, af alle mod alle, nu er en fælles landvinding, må det også fremhæves, at andre spørgsmål, som indtil nu dårligt er blevet taget op, også blev rejst.

Det gælder i særdeleshed fordømmelsen af Unionens militarisering, i nær tilknytning til NATO. På samme måde gælder det fordømmelsen af Fort Europa og det stadig tættere politisamarbejde, som under dække af 'kampen mod terrorisme' er blevet en 'forfatningsmæssig prioritet'. Det er alt sammen arenaer for nye kampe, som vil blive påbegyndt eller forstærket.

Denne sejr er ikke blot en enkelt modstands-handling; det er en erklæring om fælles kamp mod neoliberalismen, denne politik som udelukkende står i monopolernes tjeneste.

Vores modstandere vil ikke nedlægge våbnene; de annoncerer allerede nye angreb, ikke mindst i form af unionsdirektiver. Og for at forsøge at bortmane de sociale bevægelser, vil de forstærke undertrykkelsen af gymnasiasterne, fagligt aktive o.s.v. med nogle hak. Det er dette 'kaos', Chirac truede os med.

Vort parti har, sammen med de øvrige kræfter, som gennemførte Nej-kampagnen, ansvaret for at åbne for de politiske perspektiver af dette Nej, perspektiverne for et brud med nyliberalismen, på nationalt plan, unionsplan og på internationalt plan.
Det er den opgave, som stiller sig nu. Vort parti har forslag dertil. Vi knytter os herfra sammen med vores kammerater, vores venner, med alle de, som arbejdede sammen med os for at konkretisere den, i den enhedens ånd, som gav kampagnen sin styrke.

Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti PCOF
Centralkomiteen

29. maj 2005 kl. 22:30

Se PCOFs hjemmeside med denne udtalelse
Le NON a gagné !

- End -