På
sit landsmøde den 14. juni 2003 har Folkebevægelsen Mod Nazisme (FMN)
drøftet et folketingsflertals vedtagelse (4. juni 2003) af EU's arrestordre.
Da
loven indeholder en "kattelem" eller smuthul for personer, der er mistænkt
for krigsforbrydelser, og som officielt er efterlyst af Danmark, gør FMN
indsigelse imod denne handling.
I virkelighedens verden betyder den umiddelbart,
at mindst 11 personer, der har begået krigsforbrydelser og terrorisme under
den tyske besættelse af Danmark 1940-45, kan ånde lettet op og føle
sig ret sikker på aldrig at komme til at stå til ansvar for oprørende
misgerninger. Loven kan med rette betegnes som endelig henlæggelse af alle
sigtelser og total fredning af de nazistiske slyngler. Loven passer som hånd
i handske til de skiftende regeringers lemfældige "behandling"
af krigsforbrydersager.
Arrestordren indeholder en bestemmelse om, at de
enkelte lande inden nytår kan fastsætte en tidsmæssig spærregrænse
for arrestordrens gyldighed, således at den hidtidige bestemmelse om at
forbrydelser som drab aldrig forældes, ophæves.
Blandt et dusin
nulevende danskere, der kan nyde godt af den faktiske frifindelse, er Haupsturmbannfuhrer
i det berygtede SS-terrorkorps Søren Kam, der deltog i mordet på
redaktør Carl Henrik Clemmensen, og Gestapomanden Walther Rassmussen, som
forleden blev fundet i Hamburg af journalist Erik Høgh-Sørensen.
Efter det hidtil oplyste har Walther Rasmussen deltaget i hen ved 15 drab på
danske modstandsfolk, bl.a. massakren på 11 modstandsfolk den 8. august
1944 på landevejen mellem Roskilde og Ringsted.
Juridiske eksperter
har til telegrambureauet Ritzau udtalt, at de tyske regler for arrestordren ikke
er endeligt udformet, men at Danmark kan søge de efterlyste danskere udleveret
gennem deltagelsen i EU's Schengen-aftale. Den mulighed har bestået siden
aftalen blev indgået, men er ikke blevet benyttet.
FN opfordrer regeringen
til omsider at kræve nazi-terroristerne udleveret til retsforfølgelse.
Hvor længe skal en morder gå fri?
Således vedtaget på FMNs Landsmøde 14. juni 2003
Se
øvrige udtalelser:
Den
"herlige krig" og konsekvenser
Stikkere
som i nazitiden
Netavisen 17. juni 2003