Jonni Hansens lokalradiostation i Greve
- Radio Oasen - er blevet frataget sit statstilskud, som har gjort den til verdens
eneste statsfinansierede naziradio.
Den skammelige danske statsstøtte
i en lang årrække er en klar overtrædelse af FN-konventioner.
I en pressemeddelelse siger Radio- og TV-nævnet, at det har fordelt 17,3 mio. kr. i driftstilskud til i alt 260 ikke-kommercielle lokalradio- og tv-stationer for 2004. Tilskuddene ligge typisk på knap 78.000 kr. om året.
Det har givet afslag til 4 lokalradiostationer, heriblandt naziradioen. De øvrige er Frederik Den VII's Kanal, Løgstør Kommune, Frederiksberg Natradio, Frederiksberg Kommune, samt Radio Midt Imellem, Langeskov Kommune. En enkelt tv-station, Indiavision i Københavns Kommune, har ligeledes fået afslag på driftstilskud.
Positivlisten over modtagerne af tilskud kan ses på
Mediesekretariatets hjemmeside
www.mediesekretariat.dk
Radio-
og tv-nævnet forklarer afgørelsen således:
"Radio-
og tv-nævnet har lagt til grund, at stationer, der får driftstilskud,
skal have en vis grad af lokal opbakning eller bidrage til lokale mediepolitiske
målsætninger.
Stationerne er således blevet vurderet på
baggrund af deres oplysninger om bl.a. den lokale opbakning bag stationen og samarbejdet
med lokale foreninger og institutioner. Ligeledes er der blevet lagt stor vægt
på de lokale radio- og tv-nævns begrundelser for at indstille stationerne
til driftstilskud, herunder om stationerne har selvstændig programvirksomhed."
Den
virkelige grund til, at naziradioen mister sit tilskud er den langvarige skandale,
det har kastet over skiftende regeringer, og den nuværende kulturminister
Brian Mikkelsens løfte om 'at gøre noget ved det'.
Men i stedet
for at gribe direkte ind over for nazipropagandaen er afgørelsen blevet
skjult i ovenstående floromvundne formuleringer om 'en vis grad af lokal
opbakning' osv.
I forhold til naziradioen har man ikke fulgt det lokale radionævn i Greve: Det havde indstillet radioen til at få tilskud.
Der
er endnu et problem: Naziradioen lukker ikke. Den nazistiske propaganda vil fortsat
blive blæst på lur'er, selvom radioen mister statstilskuddet. Nazisterne
har andre økonomiske kilder til at holde radioen i gang.
At staten
har finansieret racistisk propaganda, der glorificerer Hitler og nazityskland,
er groft. Det værste er at nazipropagandaen fortsætter.
Den antifascistiske
bevægelses krav har altid været, at radioen skulle lukkes - forbud
mod nazistiske organistaioner og nazistisk virksomhed.
Netavisen 19. marts 2004