
Fotos: Kommunistisk Politik
Pressemeddelelse
Horsens mod nazisme
Lørdag den 20. november markerede 'Horsens-borgere mod Racisme' modstand mod nazisme og racisme, ved at gå i demonstration fra banegården til gågaden på pladsen foran turistkontoret. Optoget på 50-80 mennesker forløb muntert og fredeligt, og blev bakket op ved deltagere fra hele landet, herunder Fyn, Århus og København. Demonstrationen sluttede med en taler fra SF i Horsens og en taler fra CD i Vejle.
Talerne understregede at nazismen har et helt utilstedeligt menneskesyn, og at vi skal lære af historien, at den ikke må få lov til at konsolidere sig nogen steder.

Bogcafeen:
udsat for nazi-hærværk
Årsagen til lørdagens
arrangement mod racisme og nazisme var utilfredshed med, at en lokal nazist havde
inviteret en gruppe fra den nazistiske organisation 'Dansk Front' til møde
et ukendt sted i området. Sandsynligvis på personens
hjemadresse
lidt uden for byen. Nazisterne varmede op til denne sammenkomst, ved natten til
fredag at kaste sten gennem ruderne i bogcafeen i Smedegade.
Hærværket
kunne dog ikke forhindre antiracisterne i at afslutte arrangementet i bogcafeens
lokaler. Ruderne var blevet repareret, og der var intet til hinder for, at lokale
kunstnere kunne underholde med musik og sang, mens der blevet
serveret varm
mad og drikke.
På trods af det råkolde novembervejr, blev det slået fast at racisme og nazisme ikke er velkommet i hverken Horsens eller andre danske byer.

Henrik
Poulsen, SF, Horsens
Demonstrationen havde følgende grundlag:
Under
parolen "Nazifri Zone" vil vi fra Anti-racistisk Netværk i Horsens
manifestere vores klare modstand overfor nynazister, der evt. planlægger
møder og forsamlinger i Horsens.
Nok er det flere generationer tilbage
at nazismen lagde sin onde og sorte skygge over vores verden, men stadig kraftigere
aktivitet på den yderste højrefløj, minder os om at nazismen
og racismen stadig er en trussel for mangfoldigheden.
- Men af denne trussel
vil vi ikke lade os kue -
vi rejser os sammen mod dem der ikke forstår
at respektere deres omverden,
vi bekæmper opfattelsen af, at alle ikke
er lige.
ALLE er vi lige,
ALLE skal vi behandles lige efter demokratiske
principper på tværs af køn, religion og kultur

Nuri Ünlü, CD, Vejle
Selvom truslen endnu ikke fremstår determinerende i vores by, er det vigtigt, at vi forebygger og bekæmper tanker og forståelser der giver udtryk for nazistiske og racistiske meninger
Horsens
borgere for mangfoldighed og social accept af ALLE mennesker fra nær og
fjern
Mod al intolerance og dystre ideer om "raceforskellighed"
Marker
jeres utilfredshed mod racister og nazister
Fremmede er blot venner
vi endnu ikke har hilst velkomne i vort land
Anti-racistisk
Netværk Horsens
Netavisen 23. november 2004