Det
er det største attentat på forsamlings- og ytringsfriheden siden
den fascistiske besættelse af Danmark for mere end et halvt århundrede
siden: Venstreborgmesteren Søren Pind forsøger at bremse demonstrationer
ved at pålægge dem en forhåndsafgift på helt op til 60.000
kroner.
Fra den største demonstration i Danmark
i flere årtier: 15. februar 2003 ved Den amerikanske ambassade
Borgmester
Søren Pind vil knægte demonstrationsretten
En række
organisationer, herunder fredsbevægelsens paraplyorganisation Nej til krig,
som har arrangeret demonstrationer i København, har modtaget et brev fra
Søren Pinds Bygge- og Teknikforvaltning. Forvaltningen forlanger deri,
at der på forhånd skal stilles økonomisk sikkerhed pr. forventet
deltager i arrangementer, som bruger kommunens veje, pladser eller grønne
områder.
Det er et kontant angreb på demokratiet, på
den grundlovssikrede forsamlings- og ytringsfrihed. I grundlovens paragraf 79
lyder således:
"Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse
at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at
overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der
af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred."
Paragrafen har
stået helt uændret siden den første borgerligt-demokratiske
grundlov fra 1849. Dengang var det paragraf 93.
Søren Pind-forvaltningens
krav til depositum - angiveligt for at dække udgifter til 'retablering,
ekstra oprydning m.m.' - vil i praksis vanskeliggøre eller forhindre større
demonstrationer.
Det er første gang nogensinde, der stilles økonomiske
krav for at gennemføre en demonstration. Grundloven siger intet om, at
forsamlings- og ytringsfriheden kun gælder de rige. Det er et reaktionært,
direkte attentat på grundloven, gennemført som en bureaukratisk manøvre.
Brugen
af offentlige steder til udtryk for politisk protest og aktivitet er en selvfølgelig
del af de demokratiske mekanismer. Borgerne betaler også for det gennem
skatterne. At pålægge demonstrationer en særskat - på
trods af at fodgængeres slid på vejene er langt mindre end bilernes
på en hvilken som helst given dag - er ud fra enhver vinkel absurd.
I
et læserbrev fra Helge Bo Jensen fra koordinationsgruppen i Nej til krig
belyses spørgsmålet i praksis. Han skriver:
"Nej til krig
arrangerer demonstration ved 2-året for den ulovlige krig mod Irak lørdag
d. 19. marts - hvis man skal tage henvendelsen fra Københavns kommune alvorligt,
så betyder denne, at demonstrationen, hvor vi forventer mere end 5000 deltagere,
kun kan gennemføres, hvis Nej til krig er i stand til at indbetale 30.000
kr. som økonomisk sikkerhed. Nej til krig er ligesom mange andre bevægelser
langtfra nogen rig organisation. Vi samler penge ind til at gennemføre
oplysningskampagner og aktiviteter mod krigen og besættelsen i Irak.
Kan
det virkeligt passe, at vi kun kan demonstrere, hvis vi kan skaffe 30.000 kr.
ekstra?"
Langt de fleste demonstrationer gennemføres af
bevægelser og organisationer uden for folketinget, de fleste af dem fattige
og uden offentlige tilskud. Nogle af dem tillader sig tilmed at demonstrere mod
regeringens og venstreborgmester Pinds politik, som den danske deltagelse i den
ulovlige krig mod Irak.
Søren Pind har ikke bare misforståede
kommunale økonomiske interesser i tankerne. Det ser ud, som om han er ude
i et decideret politisk ærinde for at bremse de stadig mere omfattende demonstrationer,
som har været gennemført i de senere år.
I det ærinde står han ikke alene. Nye love som 'terrorlovene', der indskrænker ytringsfriheden og retten til politisk protest, bliver gennemført i land efter land - alle i ytringsfrihedens og demokratiets navn. Politiets fremfærd over for demonstrerende brutaliseres. I USA har man set maskinbevæbnet politi og tilmed militærets tanks ved antikrigsprotester.
Bureaukratiet
kan også knække protester - f.eks. ved at nægte at tillade afholdelsen
af demonstrationer bestemte steder af angivelige 'sikkerhedsgrunde'.
Pind
har suppleret det bureaukratiske arsenal ved at forlange penge for at demonstrere.
Alle
demonstrationsarrangører i København afviser og protesterer mod
denne groteske særskat. Venstremandens antidemokratiske og utvivlsomt ulovlige
fremfærd må stoppes.
Får de første protester
ikke ham og hans forvaltning på bedre tanker, kan han simpelthen stemmes
fra sit forehavende ved at de øvrige kommunalpolitikere i Københavns
Borgerrepræsentation sætter ham og Bygge- og teknikafdelingen på
plads.
Det burde være nok.
Se også
Gælder
grundloven i København?
Af Helge Bo Jensen, Nej til krig
Netavisen 14. januar 2005
