OPRÅB - fra Foreningen af Udlændingeretsadvokater
Hjemkommet fra en mindre ferie og efter en hektisk uge med forsøg på at bistå
nogle få at de hårdt prøvede irakiske familier bliver jeg som asyladvokat nødt
til at give et overblik over, hvad vi er i færd med i Danmark.
Efter danske
normer er der tale om helt uanstændige, overlagte og unødvendige overgreb mod
mange enkeltpersoner og familier. Og deportationerne søges bevidst skjult for offentligheden.
Baggrunden
- vi har på kanten af grundlovens § 63 ved lov gjort Flygtningenævnets
afgørelser endelige, uanset Nævnet blot er et af mange administrative råd og
nævn uden egentlige domstolsgarantier,
- Nævnet har i årevis afgjort asylsager fra Irak uden behørigt hensyn til
anbefalinger fra FN's flygtningeafdeling, UNHCR,
- vi har siden 2003 skærpet reglerne om "motivationsfremmende foranstaltninger"
for at formå de afviste til udrejse og dermed påført yderligere lidelser til
dem, der har lidt under Saddam, og hvis familier efter koalitionens indtog i
2003 led yderligere på grund af terror, fundamentalistiske militser og generel
ustabilitet,
- vi har trodset gentagne anbefalinger fra UNHCR siden 2004 om at undlade at
lægge et sådant pres på netop irakere på grund af sikkerhedssituation i landet,
- vi har derved bevidst gjort de afviste rodløse ved diverse centerflytninger,
svækket deres ressourcer og virkelyst ved i flere år at nægte deres børn normal
skolegang, nægte dem at tage imod tilbudt arbejde osv.,
- derved er mange børn og voksne blevet psykisk syge eller skrøbelige, - vi har negligeret UNHCR's opfordring i december 2006 om at give asyl eller anden opholdstilladelse til alle fra det centrale og sydlige Irak,
- vi har i år presset en hjemsendelsesaftale igennem med irakiske myndigheder for de således afviste, og
- vi har arrogant gennem årene afvist international kritik bl.a. fra
Europarådet, fra EU-parlamentet og senest i år direkte fra UNHCR efter den
indgåede hjemsendelsesaftale.
Skæbnerne
Derfor står følgende nu til hjemsendelse (et lille udpluk):
- den enlige, syge kvinde, der ikke kan få opholdstilladelse til sig selv og sin psykisk syge 15-årige søn, selvom hun tillige har en voksen datter og søn med opholdstilladelse i Danmark/Sverige,
- den unge mand (nu frihedsberøvet), som har kone og 2 børn i Danmark, men hvis
hustru/samlever ikke opfylder alle de stramme betingelser for
familiesammenføring,
- mange familier, hvor enten far, mor eller børn er psykisk syge, dog ikke
tilstrækkeligt syge til at opfylde Integrationsministeriets kriterier for
humanitær opholdstilladelse (livstruende sygdom),
- flere enlige kvinder, der har haft ægteskabslignende forhold i Danmark, og som
risikerer æresdrab ved returnering,
- torturofferet (frihedsberøvet), der var fængslet 7 år under Saddam, hvis
tilbageværende hustru og 3 børn opgav ham efter seks års ventetid, og hvis
danske kæreste og stedbarn gennem 2 år nu står til at miste ham,
og endelig
- flere mænd og kvinder (2 frihedsberøvet), der tilhører religiøse eller etniske
mindretal, som af UNHCR opfattes som særlige risikogrupper.
Som det fremgår, er flere fra de nævnte grupper allerede frihedsberøvet, og
derved bliver disse asylsøgere for første gang i deres tid i Danmark stillet for
en domstol: Retten i Hillerød. Retten afsætter et kvarter til hver og påser
udelukkende, om der er den fornødne hjemmel til frihedsberøvelse. Og her er et
afslag fra Flygtningenævnet og modvilje mod udsendelse tilstrækkeligt.
Det er kun takket være hjælpsomme borgere - herunder de unge hjælpere i Brorsons
kirke, Bedsteforældre for Asyl og de mange andre græsrodsbevægelser på området -
at nogle af de pågældende sager er kommet frem i lyset.
Nogle er blevet henvist
til Dansk Flygtningehjælp, advokater eller andre og er søgt genoptaget.
Genoptagelsen søges enten som asylsag i Nævnet, som humanitær sag i Ministeriet
eller som "særlig sag" hos udlændingeservice. Sagsbehandlingen hos disse
myndigheder tager normalt mindst 3-4 måneder, men efter hjemsendelsesaftalen er
afgørelserne - flest afslag - begyndt at komme efter få uger.
Under disse forhold, hvor hver sag kræver forberedelse - oftest ved frivilligt
arbejde -, kan det ikke undgås at visse sager aldrig kommer frem til et forsøg
på genoptagelse. Og risikoen herfor et størst for de mest tilbagetrukne, dem der
efter mange års pres ikke orker at gøre opmærksom på sig selv, men blot sygner
hen.
Den individuelle behandling af sagerne - der af Flygtningenævnet fremhæves
som et gode - kan derfor let medføre forskelsbehandling. ALLE afviste irakere er
jo blevet behandlet i strid med FN's anbefalinger. Desuden er den individuelle
behandling meget ressourcekrævende.
Derfor er der brug for opbakning fra flere politikere! Hvor længe vil I tillade,
at et fremmedfjendsk parti overlades monopol på udlændingepolitikken i Danmark?
Hvor mange flere ofre for sygdom, familietragedier og selvmordsforsøg skal der
til? Hvor mange flere børn, der ikke kan sove om natten, fordi de frygter at
politiet næste gang besøger deres familie midt om natten for at sende dem til et
land, de kun kender fra mediernes omtale af terrorbomber?
Det kan ske ved en særlov, men der er også muligheder inden for gældende
udlændingelov. Praksis kan ændres, så den stemmer bedre med ordlyden i den
nuværende udlændingelov: § 9b stk. 1 om humanitær opholdstilladelse gives kun
til livstruende syge, men ordlyden er, at "væsentlige hensyn af humanitær
karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen".
Og
opsamlingsbestemmelsen i lovens § 9c stk. 1 benyttes meget sjældent, skønt
ordlyden passer på de fleste afviste irakere: "Der kan efter ansøgning gives
opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, taler derfor".
Jeg håber med dette indlæg at forhindre yderligere deportationer som den, der
fandt sted for Mufsal, en af de seks irakere, der uden varsel den 25. juni blev
vækket kl. 3 om natten i fængslet i Sandholm, og som blev hindret i både at
kontakte sin familie i Danmark og sin advokat, før han samme morgen blev tvunget
på et fly til Bagdad efter otte års lidelser som afvist i Danmark.
Helge Nørrung
Talsmand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater
Netavisen 21. juli 2009
