Det kom ikke som nogen chokerende
overraskelse, da den 83-årige tdl.
chefredaktør på Politiken Herbert
Pundik meddelte, at han var ansat Mossad-
agent under en stor del af den
kolde krig frem til 1970, hvor han blev
chefredaktør på Politiken og var nyttigere
der, indtil han gik af i 1993.
Pundik deltog i den etniske udrensning
af palæstinenserne som frivillig i
den israelske hær 1948-49 og arbejdede
derefter som agent for Mossad
under dække af rollen som rejsende
korrespondent. I 1954 bosatte han sig
med sin familie i Israel. Frem til 1970
arbejdede han samtidig som korrespondent
ved Danmarks Radio, Information
og Politiken.
Det blev ofte antydet af progressiv og kommunistisk presse, at Pundik var agent, men det blev selvfølgelig afvist. Men iIfølge Pundik selv vidste PET god
besked med hans virksomhed for Mossad.
Angiveligt skulle PET fra Mossad
have modtaget kopier af Pundiks
indberetninger, hvad der er mere end
tvivlsomt – men et nyttigt dække som’dobbeltagent’. Pundik har som agent
været af uvurderlig betydning for det
zionistiske Israel.
Pundik er ikke afsløret af PET, eller
af Bent Jensens Koldkrigs-kommission.
Det er ham selv, der fortæller hvad
han vil af historien.
For at den ikke
skal eksplodere og ødelægge hans
minde? Måske.
Pundik er et eksempel på, hvordan
Mossad bruger andre landes statsborgere
som agenter. Det er en praksis, som også anvendes uhæmmet i dag.
Hvordan ser det
ikke ud, når potentielle agenter har
dobbelt statsborgerskab? Det har man
i 21 ud af de 27 medlemslande i EU,
indbefattet Sverige, Finland, Island og
Tyskland, men endnu ikke Danmark,
og heller ikke Norge.
Se også
Mossads morderiske rækkevidde
Af James Petras, Stop Terrorkrigen
Netavisen 8. marts 2010