Udtalelse fra Folkebevægelsen mod Nazismes landsmøde 9. juni 2001
Til stor jubel for naboerne og alle anti-nazister i Danmark blev nazisterne
tvunget til at rømme nazi-borgen i Nørresundby. En vigtig sejr
for den anti-fascistiske bevægelse. Efter 804 dage, hvor naboerne hver
aften sammen med anti-nazister fra hele landet demonstrerede med anti-nazistiske
sangaftener, lykkedes det endeligt med domstolens hjælp af få nazisterne
smidt ud af Ålborg.
Fra Folkebevægelsen mod Nazisme skal der lyde et stort tillykke til beboergruppen i Nørresundby. Men som beboergruppen slår fast: dermed stopper kampen mod nazisme i Danmark ikke! Nu skal Nazi-Jonni ud, naziborgen i Greve væk og naziradioen lukkes!
De anti-nazistiske sangaftener er nu flyttet til Greve. På den første
sangaften deltog ca. 40 fra Nørresundby-gruppen, der havde henlagt deres
sidste fælles sangaften til Greve ovenpå deres vellykkede kamp mod
naziborgen i Nørresundby.
Naziborgen i Greve er hovedkvarter for DNSB (Dansk Nationalsocialistisk Bevægelse), som Jonni Hansen er Führer for. Det er herfra den statsstøttede nazistiske lokalradio sender sine udsendelser.
I denne forbindelse har Folkebevægelsen mod Nazisme og Aktive Modstandsfolk
netop udsendt en international advarsel imod den danske regerings nazi-støtte.
I det seneste nummer af vores fælles tidsskrift Håndslag har vi
udarbejdet et engelsksproget tillæg, der rundsendes til mange regeringer,
udenlandske ambassader i Danmark samt et stort antal udenlandske og indenlandske
organisationer, institutioner og enkeltpersoner:
Advarsel fra Danmark: danske politikere giver næring til nazismen, hedder
det i tillægget, der klart dokumenterer den officielle danske økonomiske
støtte til naziradioen i Greve, der flittigt citerer fra Hitlers Mein
Kampf. Den økonomiske indsprøjtning til nazi gennemføres
ufortrødent trods stærk folkelig modstand og kritik fra FN.
Danmark er faktisk det eneste af verdens 184 lande, som officielt yder politisk
og økonomisk støtte til genoplivningen og udbredelsen af fascisme
og racisme.
Den officielle støtte til nazi skal stoppes. Nazi
forbydes.
Fri for nazi - en menneskeret!