Selvom højreregeringen i denne omgang har besluttet sig for ikke at stemme for støttepartiet Dansk Folkepartis forslag om at afskaffe racismeparagraffen, skønt de er modstandere af paragraffen, så er kampagnen for "i ytringsfrihedens navn" at styrke de højreekstremistiske kræfters muligheder for at sprede deres racistiske gift ikke langt fra stoppet.
Skønt Dansk Folkepartis bestræbelser for at sikre de højreekstremistiske kræfter frihed til uhæmmet at kunne sprede deres racistiske og menneskefjendske synspunkter på overfladen har lidt et nederlag som følge af afvisningen af afskaffe racismeparagraffen, så er der højst tale om en beskeden sejr for de antiracistiske kræfter. Regeringspartierne V og K er modstandere af den danske racismeparagraf og ønsker den fjernet, men mener ikke tiden for afskaffelsen er velvalgt.
Der er reelt set flertal for på lidt længere sigt at fjerne den
lovbestemte beskyttelse imod, at grupper af personer "trues, forhånes
eller nedværdiges på grund af race, hudfarve, nationalitet eller
etniske oprindelse, tro eller seksuel orientering". Ytringer, som i dag
i teorien kan give op til 2 års fængsel, selvom loven kun i ringe
grad anvendes.
Det er, både ifølge regeringspartierne og Dansk Folkeparti, en
alvorlig knægtelse af ytringsfriheden, at de racistiske og højreekstremistiske
kræfter ikke har fuldstændig frihed til at lukke deres gylde ud
over befolkningen. Ifølge Venstres retspolitiske ordfører Birthe
Rønn Hornbech så man da gerne, at racismeparagraffen fjernes, fordi
ytringer mod en hel gruppe af folk er gjort ulovlige. Det griber ind i den politiske
debat og begrænser ytringsfriheden, hævder hun.
Venstre og Konservative har tidligere talt imod racismeparagraffen, men finder
det altså klogest lige for tiden at bevare den (sandsynligvis for ikke
at stille højreregeringens fremmedfjendske politik i et alt for dårligt
lys i udlandet). Man taler nu om "nødvendigheden af at sætte
noget andet i stedet for", som Birthe Rønn Hornbech udtrykker det,
som figenblad i forbindelse med en kommende skrotning af racismeparagraffen.
Racismeparagraffen er altså ikke på nogen måde sikret nogen
lang levetid, skønt Dansk Folkepartis forslag stemmes ned i Folketinget
i denne omgang.
Racismeparagraffen blev vedtaget i Folketinget 1971 i forbindelse med Danmarks tiltræden af FN's konvention mod racediskrimination. Danmark forpligtigede sig internationalt til at indføre en række foranstaltninger til bekæmpelse af racisme, som den danske stat langt fra har opfyldt - bl.a. ved ikke at ville forbyde racistiske/nazistiske partier og organisationer, som krævet i FN's konvention. Og nu står selv racismeparagraffen for skud. .
Netavisen 10. april 2002
