Specialarbejderforbundet har begået en ny undersøgelse: ”SiD´erne
og arbejdstiden”!
På alle leder er resultaterne opsigtsvækkende læsning. Hver
tredje SiD´er arbejder mere end 38 timer om ugen. 8 pct. arbejder mere
end 48 timer ugentligt, hvilket i øvrigt er en overtrædelse af
den af EU fastsatte maksimale arbejdstid. Hvordan kan det overhovedet lade sig
gøre?
Værst ser det ud i transportsektoren, hvor 44 pct. konsekvent arbejder
over, mens hver femte (!) arbejder mere end 48 timer.
Undersøgelsen afdækker samtidig, at jo mere man arbejder over,
desto mindre afspadserer man. 61 pct. af dem, som arbejder 1-4 timer over om
måneden, afspadserer helt eller delvist. Tallet falder gradvist. Kun 35
pct. af dem, som har mere end 32 timers overarbejde om måneden, afspadserer
helt eller delvist.
Det er grove løjer, skulle man mene.
Nu siger erfaringerne, at fagforbund - og andre institutioner for den sags
skyld – ofte har et på forhånd defineret formål med sådanne
undersøgelser. Når nu det netop er SiD, der organiserer landets
hundredtusinder ufaglærte, som har taget initiativet til undersøgelsen,
kunne man forvente, at forbundet ville varme op under forskellige krav:
* Generel nedsættelse af den ugentlige arbejdstid – frem mod 30 timers
arbejdsuge med fuld løn- og personalekompensation
* Nej til overarbejde – al nødvendigt overarbejde skal afspadseres
Disse krav ville kunne imødegå den enorme nedslidning, som netop
de ufaglærte med meget monotont og tungt arbejde og overarbejde udsættes
for. Det er da heller ikke noget tilfælde, at de ufaglærte ligger
højt på statistikkerne over nedslidte kroppe.
Men det kan være, at virkeligheden slet ikke hænger sådan
sammen.
Det kan være, at SiD har en skjult dagsorden med deres undersøgelse?
Det er i hvert fald en kendsgerning, at SiD´s lægekonsulent, Thora
Brendstrup, sætter spørgsmålstegn ved sammenhængen
mellem nedslidning og overarbejde:
- Vi har teorier om, at lange arbejdsdage giver flere blodpropper, ødelagte
rygge og hormonforandringer. Men de bygger på almindelig viden om menneskets
krop. Den præcise dokumentation mangler.
- Vi ved, at de, der har ringe indflydelse på deres arbejde, hyppigere
får blodpropper og hjertekarsygdomme. På den baggrund ser det ud,
som om man kan holde til ufatteligt lange arbejdstider, hvis man selv får
lov at lægge dem.
Pudsigt nok lægger forbundets næstformand, Steen Andersen, samtidig
op til diskussion om SiD-medlemmernes indflydelse på arbejdstiden. Næstformandens
oplæg er plantet side om side med lægekonsulentens ”videnskabelige”
udsagn i det seneste nummer af medlemsbladet.
Der er næppe tale om en tilfældighed. Der er måske tale om
en skjult dagsorden!
Der er heller ikke tale om, at imødekomme arbejderklassens årtiers
krav om en væsentlig nedsættelse af arbejdstiden. Der er heller
ikke tale om en yderligere fleksibilitet i arbejdstiden, da den dårligt
kan blive mere fleksibel – takket være de faglige ledere. Ved sidste
års industrioverenskomst indgik de faglige ledere en aftale om, at det
er op til de lokale parter at beslutte, om ”præsteret overarbejde
skal afspadseres”.
Hvis SiD-toppens reelle dagsorden er, at de vil individualisere den ugentlige
arbejdstid, så er de ude i et ualmindeligt beskidt ærinde!
Dette beskidte ærinde ligger i forlængelse af tidens trend. Her
er det individet, der kommer først. Det presser sig også på
i fagbevægelsens lokaler med bonede gulve.
Men vi har ikke brug for selv at bestemme, om vi kan tage 10 eller 15 timers
overarbejde om ugen. Vi har ikke brug for selv at kunne bestemme, om vi vil
have en 3-dages uge med 12 timers vagter eller en 14-dages vagt med en uge fri
og 7 dage på 10 timer.
Er I nye eller er I bare dumme? Vi har sagt det så tit. Arbejdstempoet
er steget! Der står hundredtusinder af arbejdsvillige udenfor portene!
Nedslidningen tager til. Vi vil have en væsentlig nedsættelse af
den faste ugentlige arbejdstid. Vi vil ikke have overarbejde.
- Og vi vil gerne have større indflydelse! – på hvad der aftales,
som vi skal lægge skuldre til!
-FJ
KP6, 2001
