Trods opsving i det forgangne årti og flere i arbejde, så
er to ud af tre aktiverede endt uden arbejde
De arbejdsløse er ellers villige til at flytte bopæl og fag.
Hvad der foregik i 90'erne kaldtes et ”jobboom”. Det har blot ikke
smittet meget af på de arbejdsløse. En undersøgelse fra
Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at kun hver tredje kommer i arbejde igen. Med
andre ord, så er to ud af tre fortsat uden for arbejdsmarkedet. Det fremgår
ikke, hvor mange af disse, der har mistet retten til dagpenge, for når
man efter tre års aktivering ikke har opnået regulære arbejdstimer,
der svarer til et års arbejde (1924 timer), så mister man retten
til understøttelse og må tage til takke med kontanthjælp
eller ægtefælles forsørgelse. Flere fagforbund har givet
udtryk for at omkring 6.000 dagpengeberettigede alene i år udstødes.
Undersøgelsen har delt de arbejdsløse i tre risikogrupper. Det
fremgår, at ”Det grå guld” er de hårdest ramte,
idet 78 pct. af ufaglærte arbejdere over 50 år ikke opnår
en ny arbejdsplads. Fordelt på de forskellige forbund er der i gennemsnit
25 pct. af de arbejdsløse på aktivering i hvert forbund. SiD sprænger
dette gennemsnit med hele 37 pct., hvilket afspejler de ufaglærtes svære
situation.
Balladen om det manglende udbytte af aktivering fortsætter. Det er tit
og ofte blevet påvist, at aktiveringen ikke gav arbejdsløse nogle
forbedrede muligheder. Mange er kun blevet placeret på en hylde for at
få tiden til at gå, og a-kassen dermed kunne leve op til lovens
krav. Andre er sendt i tvangsaktivering på arbejdspladser, der udnyttede
deres arbejdskraft til en meget lille timeløn og med offentlig støtte.
Værst står det til for kontanthjælpsmodtagere, der bliver
tvunget i ordinært arbejde til en timeløn, der svarer til, at de
får 10,85 kr. mere i timen uden at optjene dagpengeret.
KP12, 2001
Læs også Slavearbejde år 2001
