De skal fyres i bundter, sagde Anker Boye formand for Kommunernes Landsforening
(KL), om pædagoger og dagplejer, på KL's delegeretmøde.
Baggrunden er KL's forhandlinger med regeringen om at overflytte 1,7 mia. kr.
fra daginstitutionsområdet til skoleområdet de næste 10 år.
Et faldende børnetal bruges som påskud, men reelt er der tale om
at indføre EU-systemets tidligere skolestart og førskole-institutioner.
Derfor kommer kommunerne ikke uden om at lukke daginstitutioner og fyre pædagoger
og dagplejere i de kommende år, mener KL.
Odense er, ifølge BUPL, en af de kommuner, hvor antallet af børn
mellem nul og fem år daler mest fra 2000-2005. Der bliver dog ingen midler
at flytte af den grund, da Odenses børnehaver og vuggestuer for tildelt
penge afhængigt af, hvor mange børn institutionen passer, oplyser
Institutionschefen i Odense.
Selvom Odense kommune i dag har 10.634 pladser til de 0-5 årige er der
lang kø til en plads. Der mangler 136 pladser i dagplejen, hvor 176 tre-årige
venter på en plads i børnehave. Samtidig må mange forældre
kører langt hver dag med deres børn til pladser udenfor deres
skoledistrikter.
Det er børn, forældre og personale i institutionerne, der har betalt
prisen for kommunens pasningsgaranti gennem en stor merindskrivning i institutionerne.
Netavisen 28. marts 2001
Læs mere:
Hvad er det børn skal lære?
Tvungen tidligere skolestart