Trods stagnerende omsætning har PostDanmark haft et svagt stigende overskud
på 313 mio. kr. i 2000 mod 285 mio. kr. i 1999. Noget af stigningen skal
måske ses i sammenhæng med, at de ansatte udfører mere arbejde
for færre penge. Der er også blevet færre til at udføre
arbejdet: siden 1999 er der nedlagt kanp 1000 fuldtidsstillinger. Der er nu
næsten 25.000 ansatte.
Ved overgangen til "Ny Løn" 1. januar 2000 blev begyndelseslønnen
for en postarbejder i København sat ned med 3 kr. til godt 90 kr. i timen,
uden at man nødvendigvis fik såkaldte "funktionstillæg"
i stedet. Det er netop kvinderne og de lavtlønnede, der har tabt på
det nye lønsystem.
Samtidig skal arbejderne i PostDanmark løbe stærkere end for bare
et par år siden. Nogle husker sikkert også kaffepause-sagen sidste
efterår.
Ifølge et EU-direktiv skal der være fri konkurrence på brevmarkedet
fra 2003.
Netavisen 30. marts 2001