Slagteriarbejderne er i gang med at stemme om det tredje overenskomstforslag,
der blev fremsat af forligsmanden torsdag, hvor tillidsfolk fra hele landet
demonstrerede foran Forligsinstitutionen. To gange tidligere har de sagt nej.
Også tredje gang er der nye indrømmelser til slagteriernes folk,
der dermed har vist, at det kan nytte at sige nej på trods af forbundets
anbefaling af et ja.
Overenskomsten mellem NNF og Slagteriernes Arbejdsgiverforening er to-årig
og ikke 4-årig, som mange af de allerede afsluttede OK-aftaler er. Fire
år en meget lang periode uden nye centrale aftaler.
Der sker en forbedring af aftalens arbejdstidsbestemmelse og en forhøjelse
af fratrædelsegodtgørelserne fra 10.800 til 14.000 kr. og den anciennitetsbestemte
ydelse fordobles, fra 500 til 1000 kr. pr. år.
Endelig vil der ske en lønstigning på 7,04 pct. over 2 år,
mod de tidligere aftalte 6,21 pct. Gennemsnitslønnen vil dermed stige
til knap 147 kr. i timen det første år og knap 152 kr. det andet.
Timelønnen stiger til hhv. 94 og 100 kr.
Om disse forbedringer er nok for arbejderne, vil afstemningen vise. Resultatet bliver offentliggjort mandag den 23. april.
Netavisen 7. april 2000
Læs også Slagteriarbejderne siger igen nej