Det er forhandlinger mellem pædagogerne i BUPL og pædagogmedhjælperne i PMF, der har ført til, at LO nu mener, tiden er inde til en sammenlægning mellem Danmarks absolut største hovedorganisationer, LO og FTF.
BUPL er medlem af FTF, mens PMF er medlem af LO. De to forbund skal ved en sammenlægning til efteråret beslutte, i hvilken hovedorganisation deres i alt 80.000 medlemmer skal stå.
I dag har LO 1,2 mio. medlemmer, mens FTF har 350.000. Hvis det pædagogiske
personale vælger LO, mener LO, at tiden er løbet fra FTF.
FTF er imidlertid uenig.
Netavisen 9. maj 2001