Et nyt angreb på den danske arbejderklasses muligheder for at bruge strejkevåbenet
som et effektivt kampmiddel for at opnå tålelige løn- og
arbejdsforhold har netop set dagens lys. Denne gang i form af kollektiv afskedigelse
af strejkende arbejdere.
Slagteriet Steff-Houlberg i Ringsted har kollektivt fyret samtlige 120 slagteriarbejdere
på natholdet, fordi de deltog i en strejke mod forringelser af akkordsystemet,
som dagholdet påbegyndte, og fordi de var indstillet på at fortsætte
strejken, selvom dagholdet havde genoptaget arbejdet. Med tilbud fra ledelsen
om, at de vil blive genansat, hvis de søgte om at få deres gamle
arbejde tilbage - men på de nye, forringede akkorder.
Altså: Slagteriarbejderne er blevet fyret alene på grund af deltagelse
i en strejke, og de ansættes kun på slagteriet igen, hvis de accepterer
ledelsens forringelser af arbejdsforholdene. Står fyringerne ved magt,
at der blevet åbnet en ladeport til at skille sig af med de arbejdere,
der strejker mod angreb på deres løn- og arbejdsforhold.
De strejkendes fagforbund, NNF (Nærings- og Nyddelsesmiddels-arbejdernes
Forbund) vurderer, at Steff-Houlbergs kollektive fyring af slagteriarbejderne
er et brud på overenstkomsten, hvorfor sagen er blevet indbragt for Arbejdsretten.
NNF har imidlertid givet ledelsen af Steff-Houlberg medhold i, at forringelserne
af akkorderne er i orden ifølge overenskomstbestemmelserne.
Ifølge Tina M. Kristensen, der er organisationssekretær i NNF,
har ledelsen af Steff-Houlberg brudt overenskomsten ved at fritstille (læs:
fyre) de 120 slagteriarbejdere på nathold uden nogen form for varsel.
NNF forlanger, at slagteriet ophæver fritstillingen, som forbundet betegner
som et kollektivt kampskridt fra ledelsens side, og giver medarbejderne deres
arbejde tilbage
Stramningen af akkorderne har især ramt de 15 slagteriarbejdere, der piller kød af hoveder. De skal simpelthen knokle endnu hårdere for at holde akkorden. De 15 slagteriarbejdere nedlagde arbejdet i protest mod forringelserne - og de fik følgeskab af resten af de 230 ansatte i opskæringsafdelingen, der gik i sympatistrejke, først dagholdet og siden natholdet, hvilket altså har ført til ledelsens uhørte angreb på mulighederne for at strejke via den kollektive fyring af 120 slagteriarbejdere.
Først den 9. august fortsætter behandlingen af ledelsens kollektive fyring af natholdet i Arbejdsretten, og det er uvist hvornår der falder dom i sagen. Men uanset udfaldet i Arbejdsretten så er der tale om et groft angreb på mulighederne for at strejke, der klart skal tilbagevises. Det bør ikke accepteres, at virksomheder på den måde kollektivt kan afskedige folk, som strejker mod forringelser af deres løn- og arbejdsforhold.
Uroen på de danske slagterier i forbindelse med det opskruede arbejdstempo,
der i sommerperioden har fået en spand kul ekstra via slagteriernes forringelser
af akkordsystemet og via øget overarbejde, har udover strejken på
Steff-Houlberg udløst slagteriarbejderstrejker i Nordjylland.
Slagteriarbejderne på Danish Crown i Nørre Sundby gik som slagteriarbejderne
i Ringsted ligeledes i protest mod nye forringede akkorder i strejke. Strejken
på slagteriet i Nørre Sundby, der bredte sig til slagteriet i Sæby,
endte efter kort tids forløb med forlig om, at slagteriarbejderne genoptog
deres arbejde på det nye forringede akkordsystem for at "se tiden
an": at give den forringede akkord, der i realiteten bevirker, at slagteriarbejderne
skal knokle hårdere for at holde deres løn på det nuværende
niveau, en chance.
Angrebene på slagteriarbejdernes arbejdsforhold hænger sammen med,
at der her i sommerperioden er en ekstra pukkel af svin, der skal slagtes. Tempoet
skrues derfor voldsomt i vejret via forringelser af akkorderne, der tvinger
slagteriarbejderne til at knokle mere for at holde deres nuværende løn,
og via en massiv brug af overarbejde.
For eksempel må de 900 slagteriarbejdere, der arbejder på to-holdsskift
på Danish Crown i Odense, i øjeblikket affinde sig med op til to
timers overarbejde pr. dag. Enkelte slagteriarbejdere på Danish Crown
arbejder endog ekstra om lørdagen.
Slagteriarbejdernes vrede over utålelige arbejdsforhold er mere end forståelig
- og Steff-Houlbergs angreb på slagteriarbejdernes muligheder for at strejke
mod tempoopskruning uden lønforbedringer skal ses i lyset af den voksende
utilfredshed med de utålelige arbejdsforhold på slagterierne.
Slagteriarbejderne - og arbejderklassen i øvrigt - skal skræmmes
fra at strejke imod forringede løn- og arbejdsforhold i form af overhængende
trusler om kollektiv afskedigelse. Et nyt, frontalt angreb på mulighederne
for at strejke som den aktive del af fagbevægelsen skal og bør
afvise.
Netavisen 16. juli 2001