Fredag eftermiddag nedlagde journalisterne på den norskejede avis Berlingske
Tidende arbejdet i protest mod ledelsens planer om nedlægge 118 ud af
725 fuldtidsstillinger - eller med andre ord at sparke hver 6. ansat på
gaden for at skære omkostningerne ned
Det er de ansatte på avisen, som er udset til at betale prisen for Berlingske
Tidendes økonomiske vanskeligheder. Den spareplan, som ledelsen har fremlagt,
går ud på at fyre hver 6. ansat. Fredag eftermiddag holdt journalisterne
fagligt møde om ledelsens spareplan og besluttede at gå i strejke
weekenden over og først møde på arbejde igen mandag.
Det sker i protest mod det hidtidige forløb af de forhandlinger eller
nok nærmere mangel på samme, som ledelsen efter sigende har ført
med de ansatte omkring, hvordan de kommende nedskæringer på Berlingske
Tidende skulle foregå.
Journalisterne mener, at en stor del af fyringerne kan undgås ved at finde
alternative besparelser på andre områder, herunder fyringen af en
stor del af de 25 journalister, som ledelsen i sit spareforslag lægger
op til at sparke på gaden. Journalisterne har fremlagt et bud på
besparelser, der viser, at det kan lade sig gøre at skære omkostningsniveauet
ned uden fyringer, oplyser fællestillidsmanden for journalisterne, Uffe
Gardel. Forslag, som ledelsen ikke har villet høre på.
Samtidig mener ham, at avisens ledelse, som er blevet friholdt i spareplanen,
også bør være omfattet af nedskæringerne. Det er helt
urimeligt, at der ikke også ryger nogen i ledergruppen på 17, når
der er tale om så massive afskedigelser, mener Uffe Gardel.
Det er indianerne, der alene er udset til at betale gildet for avisens økonomiske
redningsplan, hvilket journalisterne ikke vil være med til.
Netavisen 18. august 2001
