Godt 1000 pædagoger og sympatiserende demonstrerede i Odense onsdag mod kommunens manglende forhandlingsvilje i forbindelse med de nuværende lønforhandlinger. Kommunen prøver at presse uacceptable Ny Løn-rammer ned over pædagogerne.
Samtlige odenseanske pædagoger nedlagde arbejdet tirsdag og fortsatte
strejken i dag onsdag. På et stormøde i formiddags med omkring
800 deltagere oplystes det, at borgmester Anker Boye har indvilget i at indlede
nye forhandlinger. Derfor vil pædagogerne møde på arbejde
torsdag - men er parate til at nedlægge det igen, såfremt der forhandles
på skrømt.
En støttehilsen
til de strejkende pædagoger fra Arbejderpartiet Kommunisterne blev
under bifald læst op på stormødet.
Denne gang er der fuld enighed: pædagogerne vil ikke lade sig spise af
med løfter eller krummer. Nu skal der resultater til.
Se også:
Odense: Pædagogstrejke
og demonstration
Netavisen 14. november 2001