CO-Industri karakteriserer i en leder i CO-Magasinet VK-regeringens program på arbejdsmarkedet som en krigserklæring mod den danske model. Det er regeringens varslede indgreb i gældende overenskomster, der udløser den rammende betegnelse.
Der er også nok at tage fat på. Det er deltidsbestemmelserne, der
fastlagt i overenskomsterne, som VK-regeringen har planer om at antaste. Ansatte
skal kunne tvinges på deltid - trods den modsatte ordlyd fra beskæftigelsesministeren.
CO-Industri fastslår korrekt, at regeringen fører et ideologisk
felttog mod dansk fagbevægelse, hvilket underbygges af regeringens planer
om indgreb mod eksklusivaftaler, ændring af den særlige pensionsopsparing,
stop for forbedringer af arbejdsmiljøet (hvilket mere korrekt er en forringelse
af miljøet). Dertil kan lægges tværfaglige statslige a-kasser,
som også overtager rådighedsvurderingen af de arbejdsløse
m.v.
Mens Hans Jensen kort efter regeringens offentliggørelse af deres program sammen med adskillige vægtige forbundsledere fastslog, at man i fagbevægelsen ville forsøge at opnå indflydelse på politikken parlamentarisk, konstaterer CO-Industri, at "regeringen lægger op til en konfrontationskurs"!
Den analyse burde følges op af handling, der understøtter arbejdspladser,
dagpengemodtagere og bistandsmodtagere i deres protester, demonstrationer og
aktiviteter, der før eller senere vil finde vej gennem tågen af
snak.
Netop på det punkt støder bevægelsen ind i en LO-top, forbundsledere
og herimellem CO-Industris ledere, der er så integreret i magteliten,
at de ikke vil eller kan medvirke til protester i form af handling, medmindre
bevægelsen bliver så stærk, at de er tvunget til at omklamre
den.
Se også
Hvordan imødegås en krigserklæring
KP1, 2002
