Faglige ledere har for vane at puste sig gevaldigt op, for derefter at falde
til patten som et andet mæhlam. Den seneste sag om Arrivas overtagelse
af seks jernbanestrækninger i Jylland dokumenterer dette. I starten var
tonefaldet og holdningen yderst skærpet:
- De faglige organisationer er klar til at droppe samarbejdslinien over for
trafikministeren og de trafikale arbejdsgivere efter den usaglige fravælgelse
af DSB som driftsoperatør på seks midt- og vestjyske jernbanestrækninger,
udtaler forbundsformand Ulrik Salmonsen fra Dansk Jernbaneforbund.
De faglige organisationer stod nærmest i kø for at forlade den
hidtidige samarbejdslinie. Harmen hang sammen med, at DSB´s tilbud på
de omtalte jernbanestrækninger var klart det billigste, men alligevel
blev fravalgt til fordelt for det britisk ejede selskab Arriva, der af alle
er kendt for at have skandaliseret det britiske jernbanenet i en sådan
grad, at det er Europas farligste at køre med i dag.
Ulrik Salmonsen underbyggede sin udtalelse med følgende:
- Der er røget 1.000 mand de seneste tre år. Når man så
bliver konkurrencedygtig, bliver man dømt ude. Nu kan vi ligeså
godt køre på første klasse i afgrunden, som vi kan på
tredje klasse.
Ulrik Salmonsen havde her fat i en vigtig lektie, som andre faglige ledere
også kunne lære noget af. Der gives ingen garantier for jobsikkerhed
ved at gå med til lønnedgange eller rationaliseringer.
De tjenestemandsansatte DSB-arbejdere har både krav på at få
ansættelse hos Arriva, når de overtager driften pr. nytår
2003, og fortsat ansættelse hos DSB, som i den situation vil opnå
en "overtallig personalestyrke". For at løse dette "lille"
problem har Arriva tilbudt tjenestemændene 15.000 i lønforhøjelse
om året, hvilket allerede er modtaget positivt af Dansk Jernbanearbejderforbund:
- Det er vores opfattelse, at Arriva har taget højde for den kompensation
ved overtagelsen, udtaler næstformand Knud T. Martens.
De faglige ledere var altså til salgs for en slik på 600 kroner
efter skat om måneden til den enkelte tjenestemand, der til gengæld
kan vinke farvel til sin ansættelsessikkerhed.
Hos de ansatte eksisterer der ikke tvivl om, at afgivelsen af driften skyldes
ideologiske årsager. Formanden for Jernbanearbejdernes Landsklub i SiD,
Flemming Bock, udtrykker det således:
- Medarbejderne har oplevet, at regeringen af rent ideologiske grunde har
valgt en privat operatør, så der er god grund til at frygte, at
regeringen vil vælge private entreprenører uanset prisen. Så
det er klart, at folkene spørger sig selv og hinanden, om det kan svare
sig at deltage i en proces, hvor vi sparer og effektiviserer os helt ned, hvor
det gør ondt.
De faglige organisationers kontante reaktioner har fået trafikminister,
Flemming Hansen, op af stolen. I en pressemeddelelse forsøger han at
glatte ud:
- Jeg har fuld tillid til, at såvel ledelse som medarbejdere i de kommende
år vil fortsætte den meget positive udvikling, der har præget
DSB i de senere år. Virksomheden kan herigennem sikre, at vi også
på langt sigt har en veldrevet og konkurrencedygtig dansk jernbaneoperatør.
Ministeren finder tilsyneladende, at det er positivt at reducere arbejdskraften
med 1.000 mand, hvorefter man vælger et dyrere selskab til at overtage
driften. Han understreger også, at det må være vejen fremover.
Se også:
Arriva parat til
at købe DSB
Hvem dikterer os Arriva?
Arriva A/S
Netavisen Opdateret 15. januar 2002
