For første gang skal forhandlerne for de 650.000 amts- og kommunalt ansatte i forligsinstitutionen. Baggrunden er, at forhandlingerne om deres overenskomstfornyelse brød sammen i slutningen af januar. På det tidspunkt gjorde chefforhandlerne i KTO et stort nummer ud af, at Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen krævede alt for megen af puljen overført til Ny Løn.
Tilsyneladende mener de nu, at "kampen" har været ført
længe nok. De har denne gang ikke blot accepteret arbejdsgivernes krav,
hvorfor de vurderer, at de har ryggen fri til at indgå et forligsresultat.
KTO-formand, Poul Winckler, har tydeligt givet udtryk for, at afstanden ikke
så stor, at der ikke kan opnås et forlig. I procenter virker det
heller ikke alarmerende. Arbejdsgiverne kræver 2,2 pct. overført
til Ny Løn, mens KTO har sat grænsen ved 1,5 pct. Men i kroner
og ører vil det på sigt være tusinder af kroner, der adskiller
den enkelte ansat fra kollegaen. Derved undergraver lønsystemet også
sammenholdet.
Netavisen 27. februar 2002