Regeringens nye bebudede angreb på arbejderklassen og fagbevægelsen vil blive mødt med modstand. Efter gennemførelsen af EU's arbejdstidsdirektiv ved lov samt deltidsloven lægges der i efteråret op til en ny 'arbejdsmarkedsreform', der er et frontalangreb ikke blot på de arbejdsløse - men på millioner af arbejdende. Samtidig gentog statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin grundlovstale, at højreregeringen nu vil slagte eksklusivaftalerne.
410 tillidsrepræsentanter i CO-arbejdspladsnetværket
gjorde sig for alvor kendt, da de startede deres kampagne mod deltidsloven. Nu
har de barslet med en ny ide:
- Vi kræver overenskomster af 1-årig
varighed, så længe den nuværende regering sidder på taburetterne.
Kravet
er tæt knyttet til den usikkerhed, som regeringen har efterladt, da den
med deltidsloven greb ind i gældende overenskomster. Netværket finder
derfor, at man ikke længere skal indgå overenskomster af længere
varighed, da man ikke kan være sikre på, hvilke betingelserunderskrifterne
er sat under.
Det er tillidsrepræsentanter fra Lindøværftet,
EOS og Viking, der i en udtalelse repræsenterer mere end 250 industrivirksomheder:
-
Med etårige overenskomstperioder kan vi så desværre ikke klare
de samfundsmæssige problemstillinger, som vi i industrien er kendte for
at varetage.Dette beklager vi meget, men vi vil ikke se vores overenskomst udvandet
af regeringen.
Deltidssloven blev som bekendt vedtaget lige op til folketingets sommerferie. Beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen (V), havde tilbudt LO og DA selv at indarbejde regeringens deltidslovforslag i overenskomsternes deltidsbestemmelser. LO overvejede seriøst at tage imod tilbuddet, men den voldsomme modstand fra arbejdspladserne tvang landsorganisationen til at hoppe af limpinden. I modsat fald ville LO-ledelsen have risikeret et sandt medlemsoprør. SiD´s formand, Poul Erik Skov Christensen, betegnede regeringens tilbud som 'mindre tekniske forbedringer, der ikke ændrer ved lovens grundlæggende problem'.
Se også
Slaveri
eller fedtsugning
Fedtsugning af arbejdsløse
Netavisen
8. juni 2002