Pressemeddelelse
Frederiksberg d. 20. sept. 2002
Postbudene
på Frederiksberg genoptog fredag arbejdet efter tre dages protest mod en
45-50 timers arbejdsuge.
I den forbindelse udtaler postbudene:
- Vi
genoptager arbejdet efter at være blevet truet med kollektiv fritstillelse
og forfølgelse af udvalgte medarbejdere. Vi skal understrege, at alle strejkende
har stået 100% sammen bag kravene om en bedre bemanding, og at vi under
ingen omstændigheder accepterer personlige forfølgelser fra ledelsens
side.
På trods af ledelsens trusler er vi fortsat samarbejdsvillige.
Fremtiden må så vise, om Post Danmark har vilje til at afhjælpe
vores enorme overarbejde, og om de er parate til at indgå i en ægte
positiv dialog om fremtiden på vores fælles arbejdsplads.
Vores
ønske er at kunne yde en ordentlig service overfor kunderne, og overholdelse
af Post Danmarks egne servicekrav, der indebærer udbringning af post inden
kl. 13.
Vi takker borgerne på Frederiksberg for den store forståelse,
som vi har mødt for vores situation.
De venligste hilsner
Postbudene
på Distributionscenter Frederiksberg