Under dække
af at højtuddannede ikke "har behov for efterløn", begiver
SiD´s forbundsformand sig ud i et minefelt, hvor retten til efterløn
bliver kraftigt beskåret
Derved efterkommes EU´s krav om, at "det
danske fænomen" skal afskaffes på sigt
Fremtidens
efterløn er nu sat til debat af de ufaglærtes forbundsformand, Poul
Erik Skov Christensen. Han finder det interessant at diskutere, hvorvidt en bestemt
aldersgrænse pr. automatik udløser ret til efterløn som det
er gældende i dag fra det fyldte 60. år, eller hvorvidt det fremover
skal være tilfældet, at man skal have opholdt sig på arbejdsmarkedet
i 40 år.
Efterlønnen har ellers i fagbevægelsen været
at betragte som en "hellig ko", der ikke skulle pilles ved. Derfor blev
daværende socialdemokratiske statsminister skældt hæder og ære
fra, da han forringede ordningen på trods af garantier om det modsatte.
Det er imidlertid en offentlig hemmelighed, at efterlønnen skal slagtes
på det EU-alteret, hvilket er årsagen til at regeringspartierne og
Socialdemokratiet konstant sætter spørgsmålstegn ved den.
Som
på bestilling foreslog seniorforsker Jon Kvist, Socialforskningsinstituttet,
på en konference i Folketinget forleden, at det ikke skal være alderen,
der afgør efterlønsretten; men i stedet en grænse på
40 år på arbejdsmarkedet. Hensigten er tydeligvis at reducere antallet
af lønmodtagere, som oppebærer retten til efterløn, til et
minimum.
Poul Erik Skov Christensen bakker nu forslaget op, idet han dækker
sig ind under, at "der har været klare politiske markeringer af, at
efterlønnen fortsat er til debat". Han er samtidig bevidst om, at
en lang række lønmodtagere, som på grund af uddannelse først
er kommet på arbejdsmarkedet efter det fyldte tyvende år, mister retten
til efterløn som 60 årig. De kan ifølge forbundsformanden
heller ikke være nedslidt så tidligt:
- Spørgsmålet
er, hvilke grupper som benytter efterlønnen i dag, der har forudsætninger
fysisk og uddannelsesmæssigt at arbejde videre. Det er uretfærdigt
at skære alle over en kam, for forudsætningerne er forskellige. Folk
i overordnede stillinger, akademikere i staten osv. Kan godt blive længere
på arbejdsmarkedet. De er ikke nedslidte og er blevet videreuddannet.
Forbundsformanden
forsøger at dække sig ind under, at efterlønsordningen blev
indført af hensyn til de nedslidte. Dette er aldeles ukorrekt, da ordningen
først og fremmest havde til formål kunstigt at nedskrive det - på
det tidspunkt - meget høje officielle arbejdsløshedstal, hvorfor
kriteriet heller ikke var et spørgsmål om nedslidning. Til det formål
har man revalidering og førtidspension som redskaber.
Udover at
fratage samtlige lønmodtagere med højere uddannelse retten til arbejde,
rammer Poul Erik Skov Christensen også egne medlemmer, der af mange grunde
har været udenfor arbejdsmarkedet.
Han betinger sig dog, at der skal
indbygges en beskyttelse af folk, som i en periode har været arbejdsløse;
men det er der ingen garanti ved. Forbundsformanden har selv begivet sig ud i
det hængedynd, som binder og trækker nedad. Han har erklæret
sig positiv til en differentieret efterlønsordning, der undergraver en
vigtig rettighed for danske lønmodtagere.
Netavisen
5. november 2002
