Ved hjælp af et
stykke teknik forsøger Nordjyllands Amt at underbetale 475 omsorgsmedhjælpere.
Snyderiet
har allerede rundet den første million - og kan meget vel blive virkelighed
for titusinder af offentlige ansatte.
Keine hexerei - nur
behändichkeit!
I Nordjyllands Amt er man kreativ. Politikerne er kommet
på den tanke, at hvis man omdøber amtets mange små institutioner
til en ansættelsesenhed, så kan man løbe fra sine overenskomstaftaler.
Amtet underbetaler herved de ansatte i de respektive små ansættelsesenheder.
De lønnes på den absolut mindst mulige lønsats uden krav på
kvalifikations- og funktionstillæg. Desuden fratages de retten til at oparbejde
ret til månedsløn. Indtil videre har det kostet den enkelte mindst
2.000 kr. i gennemsnit, hvilket tilsammen udgør mere end en million i alt.
Det
socialdemokratisk ledede amt går således i spidsen for alle landets
amter og kommuner, når det gælder om at udnytte de ansatte til det
yderste.
Nordjyllands Amt dækker sig ind under en kendelse fra Højesteret
i 1995, hvor det blev slået fast, at et sygehus godt kunne være en
ansættelsesenhed.
Til det udsagn har forretningsordfører i SiD,
Preben Rasmussen, en helt klar opfattelse:
- Man kan overhovedet ikke sammenligne
et sygehus med flere hundrede ansatte og en lille institution for psykisk udviklingshæmmede
med måske bare fem-ti ansatte. Derfor anerkender vi ikke, at Højesteretsdommen
har indflydelse på forholdene for vore omsorgsmedhjælpere.
Amtets definition af en ansættelsesenhed giver dem mulighed for at fratage de ansatte retten til goderne i Ny Løn. I en pressemeddelelse har amtet forsvaret sig med, at de yder kvalifikationstillæg efter henholdsvis 2 og 4 år i overensstemmelse med overenskomsten.
Til det udsagn stiller Helge Jensen
fra SiD´s distriktskontor i Nordjyllands Amt sig helt køligt:
-
Det er da korrekt, at amtet har fremsendt forslag til indplacering af de 475 medarbejdere,
hvoraf mange i øvrigt er fratrådt. Problemet er bare, at i alle tilfælde
på nær 28 lyder forslaget på 'grundløn 9' uden hverken
kvalifikations- eller funktionstillæg. Det vil sige den lavest mulige løn.
Der har da været en slags forhandling, men amtets påstand er - med
de ganske få undtagelser - at der ikke skal gives så meget som én
krone ekstra. Det er helt i strid med både ånden og bogstavet i Ny
Løn, at stort set alle uden videre indplaceres så lavt som muligt.
Om
kvalifikationstillæggene, der gives efter henholdsvis to og fire år,
siger Helge Jensen:
- Det er ikke noget, der er sket på amtets foranledning.
Det fremgår simpelthen af overenskomsten, at disse tillæg udløses,
hvis medarbejderen ikke har fået andre tillæg i de første ansættelsesår.
SiD
kan med al ret spørge amtet, hvordan det kan være, at det er amtet,
SiD skal forhandle med, hvis det er den enkelte institution, der er en ansættelsesenhed?
Hvem
er arbejdsgiveren? Og hvem har forpligtelserne over for overenskomstaftalerne?
Disse
spørgsmål er sendt til mægling, mens striden om de ansattes
indplacering i forhold til Ny Løn er overgået til SiD som forbund.
I
mellemtiden forholder amtsborgmesteren, Orla Hav (S), sig tavs som graven.
Det burde de faglige repræsentanter knap én million offentligt ansatte ikke. Får Nordjyllands Amt magt, som de har agt, så slutter sagen ikke som en mindre lokal sag for 475 omsorgsmedhjælpere. Det er en vigtig sag af principiel karakter for samtlige offentligt ansatte, der i årevis har sloges mod det forhadte lønsystem: Ny Løn.
Det har heller ikke skortet på manglende kampvilje hos de offentlige ansatte, som ved enhver overenskomstfornyelse har forsøgt at få Ny Løn fjernet fra deres overenskomster. Det har deres egne forhandlere set gennem fingre med, og i stedet har de ved hver OK-fornyelse accepteret en styrkelse af det ny fleksible lønsystem.
Netavisen 30. december 2002
