- Konventets grundlovsudkast betyder, at danske regeringer de næste mange år ikke behøver at spørge befolkningen om afviklingen af selvbestemmelse, siger Ole Krarup og Niels Eriksen fra Folkebevægelsen mod EU, som konstaterer skræmmende konsekvenser på udenrigs- og retsområdet
EU-Konventet afsluttede i går arbejdet med en ny traktat for EUs fremtid. Champagnepropperne sprang i Bruxelles. Der tegner sig en fælles grundlovstraktat, som vil betyde, at danske vælgere får fjernet nogle af de sidste rester af indflydelse på unionens udvikling og afviklingen af dansk selvbestemmelse.
-
Vedtages EU-grundloven, behøver de kommende danske EU-begejstrede regeringer
ikke de næste mange år, at besvære de danske vælgere med
spørgsmålet om, hvorvidt de vil acceptere stadig mere EU og stadig
mindre Danmark.
Det konstaterer medlem af EU-parlamentet Ole Krarup og parlamentskandidat
Niels Eriksen fra Folkebevægelsen mod EU i en fælles udtalelse.
- Udkastet til den nye EU-grundlov leverer en kattelem af ‰ellemannske dimensioner‰. En kattelem som ikke mindst på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område af Det Europæiske Råd løbende kan bruges til at overføre emner/spørgsmål fra det mellemstatslige (det der skal vedtages enstemmigt) til det overstatslige (det der skal vedtages med flertal). Sagt på en anden måde, Europas forenede Stater vil løbende, uden vedtagelse af nye traktater og folkeafstemninger, blive udbygget på vitale områder alene af Det Europæiske Råd, siger Niels Eriksen.
Den samme udvikling
tegner sig klart med hensyn til EUs magt over politi og retsvæsen.
-
Ikke engang i Norden - hvor vi dog har retssystemer og traditioner, der i høj
grad er sammenlignelige - har vi på noget tidspunkt gennem historien kunnet
nå til enighed om en fælles strafferet. Ikke desto mindre taler Konventets
seneste udspil på RIA-området for, at vi i EU i fremtiden får
en fælles strafferet, hvor hele søjle III overgår til søjle
I, en strafferet, der skal vedtages efter den fælles beslutningsprocedure
med kvalificeret flertal, siger medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen
mod EU, professor dr. jur Ole Krarup og tilføjer:
- Det giver skræmmende
dimensioner, både i forhold til den danske undtagelse, der reelt afvikles,
og i forhold til hele cementeringen af unionens grundlov.
Folkebevægelsen mod EU slår fast, at EUs grundlovstraktat vil få vidtgående og langvarige konsekvener.
- Der er ingen tvivl om, at for de danske EU-politikere står en EU-grundlov med vidtgående mulighed for løbende ad hoc integrationsudbygning højt på dagsordenen. Men der er på den anden side næppe heller tvivl om, at det store flertal af de danske vælgere vil modsætte sig konsekvenserne af et ja til traktaten, siger Ole Krarup og Niels Eriksen.
- Hvis de stemmer ja til EU-grundloven, og dermed overlader til de kommende danske regeringer og folketing at afgøre, om EU-integrationen skal fortsætte eller ikke, så vil EU-integrationen fortsætte også på vitale nationale områder såsom udenrigs- og retsområderne, tilføjer Niels Eriksen.
Derfor
er Folkebevægelsen overbevist om, at et flertal af de danske vælgere
vil stemme nej til den kommende EU-grundlov.
- Det vil de for bl.a. for at
sikre, at det stadig er den danske vælger, der har det sidste direkte ord,
når det skal afgøres, om Danmark skal afgive stadig mere af sin suverænitet
til Europas forenede Stater. Situationen understreger, at der mere end nogensinde
er brug for Folkebevægelsen mod EU!
Netavisen 14. juni 2003
