Home

Kemikalieindustrien dikterer EUs ekstremt farlige gift-politik

Pressemeddelse
Folkebevægelsen mod EU

- Danmark mærker her konsekvensen af EUs lobby-dikterede miljøpolitik. Regeringen bør bringe sagen for EF-domstolen, siger Niels Eriksen fra Folkebevægelsen mod EU

Efter pres fra den tyske kemikalieindustri har EU-Kommissionen fremlagt et forslag til direktiv, der tillader brug af sprøjtegiften paraquat, som blev forbudt i Danmark i 1994, da den anses for at være ekstremt farlig for sundheden såvel som for miljøet. De nordiske lande har protesteret, men de har ikke samlet et blokerende mindretal i EU.

- Så har det danske forbud talte dage. Hvad end det lykkes at blokere for direktivforslaget eller ej, så viser sagen, at vi ikke selv kan bestemme på området i kraft af det indre marked. Danmark og de nordiske lande mærker her konsekvensen af EUs grænseløse miljøpolitik - en politik, hvor de stærke industri-lobbyer sætter dagsordenen, siger Niels Eriksen, parlamentskandidat for og medlem af miljøudvalget i Folkebevægelsen mod EU.

- Den danske regering bør bringe sagen for EF-domstolen for at forsvare det danske forbud, miljøet og sundheden så vidt som muligt, lyder den direkte opfordring fra Folkebevægelsen mod EU.

Netavisen 7. august 2003