Fra 26. oktober næste år
kræver USA, at gæster i landet skal have en ny type pas eller visum,
der indeholder en skanning af ansigtet samt et fingeraftryk eller et irisbillede.
EU er ved at indføre samme krav til udlændinge og egne borgere.
I
første omgang indfører EU såkaldte biometriske visa til udlændinge.
Senere skal EU-borgernes pas formentlig også indeholde nye oplysninger.
Pas med scanning og fingeraftryk.
- EUs justitsministre er igang med en skræmmende og forkastelig optrapning af overvågningssamfundet i EU, udtaler Ole Krarup fra Folkebevægelsen mod EU
EUs justitsministre
har besluttet at indføre såkaldt biometri i rejsedokumenter. Det
betyder, at visa og pas skal udstyres med fingeraftryk samt digitale skanninger
af ansigt og øjne.
- Det er et led i en skræmmende og forkastelig
optrapning af overvågningssamfundet i EU, udtaler professor dr.jur. Ole
Krarup, som Folkebevægelsen mod EUs medlem af EU-parlamentet og parlamentets
Udvalg om Borgernes Friheder og Rettigheder, Retlige og Indre Anliggender.
-
Hvis EU påtvinger os de såkaldte biopas, så får vi en
yderst risikal registrering af oplysninger uden reel kontrol med, hvad de bruges
til, siger Ole Krarup og henviser bl.a. til menneskerettighedsorganisationen Statewatchs
beskrivelse af EUs biopas som 'endnu er skridt på vej mod 1984'.
-
Det har meget mere at gøre med politisk og social kontrol end med bekæmpelse
af terrorisme. Hvor længe går der før biometriske oplysninger
til visa bliver brugt til andre formål? spørger Tony Bunyan fra Statewatch
i en ny rapport.
Se også
Nyt
pas med scanning og fingeraftryk Politiken
Big
Brother eller øget sikkerhed? Politiken
Netavisen
7. oktober 2003