- Det er grov, utidig og udemokratisk indblanding, når kommissionsformanden truer med eksklusion af lande, som siger nej til EU-grundloven, udtaler Ole Krarup fra Folkebevægelsen mod EU
EU-kommissionsformand Romani Prodi har netop udtalt, at man kan ikke lukke øjnene for, at hvis et land bliver ved med at sige nej, nej, nej , så sætter det siger udenfor fællesskabet.
- Prodis udmelding er en grov og
utidig indblanding i debatten forud for de folkeafstemninger, som en lang række
lande skal have i 2004 om den EU-grundlov, der skal forhandles færdig næste
weekend i Bruxelles. Med sit ordvalg virker angrebet rettet ikke mindst imod den
danske befolkning. Den uhørte form for pression viser noget om manglen
på respekt for demokrati hos den øverste embedsmand i EUs bureaukrati,
udtaler professor dr.jur. Ole Krarup, som er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen
mod EU.
- Prodis kommentar er reelt et krampagtigt forsøg på
at give især de danske vælgere pistolen for panden. Men den slags
mafiametoder skal han ikke forvente, at danskerne bøjer sig for. Og beslutningen
om et sporskifte til en anden retning end EUs skal vi nok selv tage, når
vi selv sætter det på dagsordenen.
Netavisen
5. december 2003