Skal Gud være til stede i unionsforfatningen
eller ej? Det vigtigste spørgsmål er selvsagt, om EU overhovedet
skal være den superstat med en nyliberal superstatsforfatning, som magthaverne
og monopolerne lægger op til.
Men også inden for forfatningsdiskussions
rammer er der heftige modsætninger - og gudsproblemet er et af mange ikke
uvæsentlige spørgsmål, der deler vandene omkring den den formaliserede
forfatning. Først skulle Gud ikke med, så skulle han være der,
nu er han der, men mange vil have ham ud.
Det første forfatningsudkast nævnte den græsk-romerske kulturarv, men hverken gud eller kristendom som civilisationens grundlag. Det næste var mindre verdsligt, men bøjede sig endnu ikke for kravet om at sammenblande stat og kristendom i EU-staten. Konventets tekst refererer til 'Europas religiøse arv' uden at blive specifik.
"Den udtrykkelige mangel på reference til den kristne arv er beklagelig", hedder det i en protest underskrevet af 300.000 folk fra forskellige EU-lande: "Det er en ubestridelig historisk kendsgerning, som endnu i dag genlyder i de fleste europæiske forfatninger, at kristendommen har formet vores fælles europæiske civilisation og europæiske identitet i alle dens politiske, økonomiske og kulturelle facetter og i respekten for menneskelig værdighed."
Den Europæiske Kirkekonference (CEC) er et forum for 126 ortodokse, protestantiske, anglikanske og gammelkatolske trosretninger fra alle europæiske lande. Yderligere 43 organisationer er tilknyttet konferncen, som blev dannet i 1959 og har kontorer i Geneve, Bruxelles og Strasbourg. Den har været en stærk drivkraft i kampagnen for at bringe gud ind i EU-forfatningen.
I april sagde direktøren
for Kirkekonferencens Kommission for Kirke og samfund, pastor Rüdiger Noll:
-
De europæiske kirkesamfund har lige fra starten været tilhænger
af, at der skulle udarbejdes en europæisk forfatningstraktat. Vi har derfor
stillet et forslag om indførelse af en paragraf, som forholder sig til
kirker, trosretninger og trossamfund med særlige verdensanskuelser. Den
har til hensigt at sikre den plads, som kriker og religiøse grupper nyder
i de enkelte medlemslande. Paragraffen siger også, at EU skal opretholde
en regelmæssig dialog med kirkerne og trossamfundene.
Kampagnen for
at få EUs 'kristne arv' ind i unionsforfatningen bakkes ikke bare op af
Pave Johannes Paul II, som har gennemført en aggressiv lobbyvirksomhed
for at sikre, at den udvidede union ikke bare har politiske og økonomiske
fællesværdier, men også åndelige.
Ikke mindst regeringscheferne
fra en række katolske lande som Spanien, Portugal og Irland og nye medlemslande
som Polen, Lithauen, Malta og Slovakiet bakker kraftigt op om forslaget. Også
den nuværende rådsformand Italien med Silvio Berlusconi i spidsen
har erklæret, at 'kristendommen er Europas egentlige kulturelle cement'.
Den danske statsminister har erklæret, at han helst så en forfatning uden statsreligion, men det vil ikke bringe hans pis i kog, hvis det bliver sådan.
Det
er logisk, at der til en reaktionær politik for skabelsen af en imperialistisk
supermagt med en reaktionær neoliberal økonomisk politik også
tilføjes en reaktionær åndelig dimension.
- Diskussionen om religion i forbindelse med den kommende EU-grundlov beviser, at der er tale om en statsdannelse, siger Thorkild Sohn fra Folkebevægelsen mod EU
Religion
er et af de mest varme emner op til weekendens topmøde i Bruxelles, hvor
et halvt års forhandlinger om den kommende EU-forfatning efter planen skal
afsluttes. Men der er stor uenighed om også dette emne - såvel mellem
EU-landenes regeringer som mellem de danske ja-partier.
- Hvilken gud skal
med i EU-grundloven? Hvilken religionsretning skal trækkes ned over os i
den EU-grundlov som står over den danske grundlov? spørger Thorkild
Sohn, menighedsrådsmedlem og kandidat for Folkebevægelsen mod EU ved
valget til EU-parlamentet i 2004.
- Det er ikke i Danmarks, den danske
folkekirkes eller nogen anden trosretnings interesse, at EU skal blande sig i
religiøse spørgsmål. I EU-landene er der masser af religiøse
trosretninger - protestanter, katolikker, jøder, muslimer og meget andet.
I nogle lande har de levet fredeligt side om side, men andre steder har det medvirket
til spændinger. Når EU går ind på dette område,
så er det ikke kun farligt. Så beviser det, at EU-grundloven er et
fundament for en statsdannelse med EU-statsreligion. Det vil vi gerne være
fri for! Det giver blot endnu et argument for, at vi skal stemme nej ved den kommende
folkeafstemning.
Netavisen 12. december 2003
